Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Herrested
Intro
Herrested er nævnt første gang 1258 i formen hærrigstath. Forleddet er en form af mandsnavnet Herik. Efterleddet er ’-sted’, som i oprindelige bebyggelsesnavne synes at betegne ’grund for bebyggelse’, i oprindelige naturnavne derimod ’areal’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring 1800 453 ha store ejerlav var i 1682 49% opdyrket. Tallet skal dog tages med forbehold, da der i 1780’ erne blev foretaget skelreguleringer i forbindelse med en egalisering af samtlige gårde i sognet. I 1684 vurderedes Herrested (inkl. Holme) til 87 tdr.htk. Af det oprindelige ejerlav er udskilt torpen Villumstrup og rydningsbyerne Kastel og Kragelund. Hele det oprindelige ejerlav udgjorde i middelalderen Herrested birk (fra 1633 Ravnholt birk). Birket er en sidste rest af Herresteds købstadsrettigheder (omtalt fra 1258 til 1353). Den oprindelige købstadsstruktur er muligvis skyld i de komplicerede skelforhold mellem Kragelund og Herrested. Umiddelbart vest for Kragelund lå to enkeltgårde samt den lille landsby Herrested Holme, der fra 1580 og ind i 1600-tallet rummede en aflæggerhovedgård fra Ravnholt, kaldet Lindholm. Mod vest ved skellet til Hellerup vidner marknavne på Lunkendrup (nævnt fra 1531) om en nedlagt udflytterbebyggelse. Øst for Herrested ligger Gammeltofte, der formentlig vidner om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Der var betydelige skove i sognet. I 1664 takseredes bøndernes skov for 260 svins olden. Herrested havde i 1682 trevangsbrug, men tidligere synes byen også at have haft en årlig mark. Herrested blokudskiftedes i 1797, og siden er 2 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Herrested havde i senmiddelalderen et betydeligt indslag af selvejere. Foruden de tre Holmegårde fandtes i selve Herrested 3 selvejergårde. Kronen afhændede samtlige til den indensogns hovedgård Ravnholt i 1580. Ravnholt havde på dette tidspunkt tillige erhvervet to fæstegårde i byen (den ene kaldet Kierlinghave) og var hermed enebesidder bortset fra præstegården. Endnu i 1844 holdt Ravnholt sit fæstegods samlet, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i selve Herrested lå i 1500-1700-tallet på 6 (hvortil kom et degnebol), medens der var 3 gårde i Holme. Hertil kom imidlertid 2-3 gårde, der skiftevis regnes med til Kragelund og Herrested by. Overgangen til selveje ledsagedes af en vis ekspansion, men den opvejedes dog af, at Holme by omkring 1870 blev nedlagt og senere erstattedes af Avlsgården Holmegård. Hustallets vækst i det 19. årh. var ligeledes beskedent og befolkningen stagnerede fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Herrested, Holme og Kragelund egaliseredes under ét mellem 1664 og 1667. I 1768-69 foretoges en ny egalisering og endelig i 1781-84 egaliseredes samtlige bøndergårde i sognet på ét niveau. Af hovedgården Lindholm fandtes endnu rester i 1700-tallet. Ved Herrested kirke ligger Sehesteds hospital, der nyopførtes i 1867.

Areal
453 ha. heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men ret uregelmæssige blokke.


Herrested Kirke. Billede fra DIS Danmark