Herningsholm


Hovedbygningen på Herningsholm har rødder tilbage til 1579, men fik sit nuværende udseende efter en ombygning i 1754


Idealiseret plan over det befæstede Herningsholm, som blev anlagt af Josua von Qualen i 1579.


Adelsslægten von Qualens våbenskjold. Von Qualen var en gammel uradelig slægt, og dens arvegods i den østlige del af Holsten nævnes første gang i kilderne i 1262. I 1579 slog ritmester Josua von Qualen sig ned i Midtjyllandog grundlagde Herningholm.


Adelsslægten Rantzau er af holstensk oprindelse, men gjorde for alvor sit indtog på den danske scene i 15- og 1600-tallet. Christian Rantzau, som købte Herningsholm i 1627, var på daværende tidspunkt en af rigets største godsejere.


Hans Smith (1839-1917) var mere end nogen anden dansk kunstner hedens maler. På dette maleri, som er udstillet på Herningsholm, ses et studekøretøj med bønder, der kører tørv hjem.


Langt op i 1900-tallet var uld og strikning en vigtig ressource for bønder og husmænd i Midtjylland. Christian Rantzau anlagde 1600-tallet en fårefarm, der forsynede Herningsholms fæstebønder med uld til strikning af strømper.


I 1757 blev Herningsholms ejer, Hans Adolph Høeg, ophøjet til adelsstanden. Hans slægt kom efterfølgende til at bære navnet von Hielmcrone. Som et bevis for sin nyerhvervede adelige titel modtog han dette adelspatent.

Intro

Herningsholm ligger i byen Herning, og dens historie går tilbage til 1579, da Josua von Qualen anlagde herregården som en fæstning. Herregårdens ejere har gennem tiden udnyttet den midtjyske hede på forskellig vis gennem studedrift, tekstilproduktion og opdyrkning af heden.

'''''Herningsholm – herregården på heden'' '''Af cand. mag. Jesper Meyer Christensen, Museum Midtjylland Læs mere om Herningsholm på [http://herregaardskortet.dk/cases/herningsholm/ herregaardskortet.dk ] ''På den midtjyske hede blev i 1579 anlagt en ny herregård, Herningsholm, som på forskellig vis adskilte sig fra andre herregårde. Modsat det kornproducerende Østdanmark var den midtjyske hede ikke egnet til denne form for landbrug, men alligevel formåede herregårdens skiftende ejere at udnytte landskabets forskellige ressourcer. Ved oprettelsen blev Herningsholm helt usædvanligt for sin tid anlagt som et forsvarsanlæg omgivet af store volde med bastioner. '' '' Udnyttelsen af den midtjyske hede'' I den nordlige ende af Herning by ligger i dag herregården Herningsholm omkranset af en smuk park med træer, allé og buske. Da herregården blev opført her i 1579 var den placeret i et landskab præget af mager og sandet hede. De store hedearealer gav ikke gode betingelser for konventionel kornproduktion. Dette til trods formåede de forskellige ejere af Herningsholm hver især at udnytte det midtjyske landskabs ressourcer til andre former for indtægtsgivende landbrug. De frodige engstrækninger omkring herregården blev fra begyndelsen udnyttet til opdræt af stude, som blev videresolgt i både ind- og udland. I 1600-tallet tog man fat på at anvende de vidtstrakte lyngheder til fåreavl, som gav fæstebønderne uld til strikning af strømper og andre uldvarer. Endelig tog man i midten af 1700-tallet fat på en opdyrkning af heden til græsmarker, og på samme tid blev der på Herningsholm oprettet et af de første mejerier i Midtjylland. ''Josua von Qualen opfører Herningsholm'' Da den holstenske adelsmand Josua von Qualen anlagde Herningholm i 1579 blev den noget af et særsyn. Modsat tidens øvrige herregårdsbyggerier blev Herningsholm anlagt som en decideret fæstning med volde, bastioner, fæstningstårne udstyret med malmkanoner og en privat hær på 16 mænd. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor Josua von Qualen valgte at befæste sin nye herregård, men det var meget usædvanligt for tiden. I 1500-tallet opførte landets adelsmænd herregårde i renæssancestil med tårne og spir, som skulle signalere pragt og rigdom snarere end militært forsvar. Befæstningen har muligvis været led i en aftale med den danske konge Frederik den 2., som Josua von Qualen havde tjent i Syvårskrigen mod Sverige i 1563 – 1570. Herningsholm blev placeret på en leret banke ved Råkkær Å langs nogle af Midtjyllands bedste og største engstrækninger. De store og frodige enge var som skabt til opdræt af stude. Josua von Qualen tog straks fat på at involvere sig i den lukrative studehandel, som var en vigtig indtægtskilde blandt datidens herremænd. De stude som ikke blev solgt på stedet til indenlandske og udenlandske opkøbere, blev ved forårstid drevet sydpå af de veje, som i dag kendes som Hærvejen. Målet var de store kvægmarkeder i Ribe, Kolding, Holsten og Hamburg. ''Tekstilproduktionen på Herningsholm'' Allerede i 1600-tallet så man på Herningsholm nogle af de første skridt mod en egentlig organiseret tekstilproduktion, som kom til at præge Midtjylland i de følgende århundreder. Landskabet var domineret af lyngheder, der strakte sig over store dele af herregårdens jorder. Til Herningsholm hørte hovedgården Nygård, hvortil der hørte 3000 tdr. land hede. Herningsholms daværende ejer, Christian Rantzau, øjnede store muligheder i at udnytte hedearealerne til fåreavl, og i 1638 oprettede han derfor en fårefarm, der fik navnet Skåphus. Ulden fra fårefarmen blev fordelt blandt Herningsholms fæstebønder, som strikkede strømper, vanter og andet uldtøj. Herregården stod for salg og distribution af de færdigstrikkede produkter. Fåreholdet på heden havde været stærkt genereret af ulveplagen. Den større produktion gjorde det muligt for Christian Rantzau at ansætte en fårehyrde til at holde ulvene på afstand. Dermed tilførte herremanden de nødvendige ressourcer til at etablere og organisere en ny produktionsform, der havde et stort markedspotentiale. ''Opdyrkningen af heden'' I 1700-tallet havde '''hosebinderiet''' for alvor bidt sig fast blandt Herningsholms fæstebønder, og der udgik årligt mange tusinde strømper fra herregården. Det udbredte hosebinderi er også en af forklaringerne på den markante befolkningstilvækst, som man kunne iagttage på de gårde, der hørte under Skåphus. Herregårdens udvikling og udnyttelse af områdets ressourcer gik imidlertid ikke i stå, og fra midten af 1700-tallet kan man atter iagttage nye tiltag i herregårdens landbrugsdrift. Den nyadlede familie Hielmcrone tog fat på at opdyrke hidtil uudnyttede hedearealer ved hjælp af pløjning, kalkning og afbrænding af lyng. Dele af de opdyrkede arealer blev lagt ud til græs, der bl.a. kunne anvendes til malkekøer. Der var dermed lagt an til en udnyttelse af herregårdens jord til mejeridrift, og dette kulminerede med oprettelsen af et af Midtjyllands første mejerier, der netop hørte under Herningsholm. Ved indgangen til 1800-tallet havde Herningsholms herremænd gennem mere end 200 år vist sig som innovative iværksættere, der på forskellig vis søgte at udnytte den ellers golde midtjyske hede til en rentabel landbrugsdrift. ''Anbefalet læsning:'' Axel Steensberg: Herremændene på Herningsholm, Poul Kristensen, Herning, 1975 Axel Steensberg: Herningsholm og hosebinderne, Poul Kristensen, Herning, 1982

'''''Herningsholm – The Manor on the Moors'' '''By Jesper Meyer Christensen, MA, Museum Midtjylland ''In 1579, on the central Jutland moors, a new manor was built, which was different in many ways from other manors. Unlike eastern Denmark with its grain production, the moors of central Jutland were not suitable for this type of farming, but the changing owners of the manor still managed to exploit the landscape’s various resources. When it was constructed in the late sixteenth century, quite unusually for its time, Herningsholm was constructed like a fort, surrounded by large ramparts with bastions. '' '' Utilisation of the central Jutland moors'' Today, at the northern end of the town of Herning, Herningsholm Manor is surrounded by an attractive park with trees and avenues. When the manor was built here in 1579, it was located in a landscape marked by meagre, sandy moorland. The vast moorland areas did not provide good conditions for conventional grain production. Despite this, the various owners of Herningsholm each managed to exploit the central Jutland resources for other lucrative forms of agriculture. From the very beginning, the lush stretches of meadow around the manor were used for breeding bullocks, which were sold both in Denmark and abroad. In the 17th century, they set about using the vast moors for sheep farming, which provided the tenant farmers with wool for knitting socks and other woollen goods. Finally, in the mid-18th century, they embarked upon cultivating the moorland for grassy fields, and the same period saw the construction of one of central Jutland’s first dairies at Herningsholm. ''Josua von Qualen builds Herningsholm'' When the Holstein nobleman, Josua von Qualen built Herningsholm in 1579, it was something of a rarity. Unlike the period’s other manor buildings, Herningsholm was constructed as a fortress with ramparts, bastions and fortified towers equipped with bronze canons and a private retinue of 16 men. We do not know for sure why Josua von Qualen decided to fortify his new manor, but it was very unusual for the time. In the 16th century, Danish noblemen built manor houses in Renaissance style with turrets and spires as a show of splendour and wealth rather than for military defence. The fortress may have been part of an agreement with King Frederick II of Denmark, whom Josua von Qualen had served in the Seven Years’ War against Sweden from 1563 to 1570. Herningsholm was placed on a clay mound on the banks of the River Råkkær alongside some of the best and most extensive meadowland in central Jutland. The fertile meadows were ideal for breeding bullocks. Josua von Qualen immediately set about getting involved in the lucrative cattle trade, which was an important source of income for the estate owners of the day. In springtime, the bullocks, which were not sold on the spot to domestic and foreign buyers, were driven south on a network of roads, which today we know as Hærvejen, to the large cattle markets in Ribe, Kolding, Holstein and Hamburg. ''Textile production at Herningsholm'' As early as the 17th century, Herningsholm took some of the first steps towards highly organised textile production, which was to become a feature of central Jutland in the following centuries. The landscape was dominated by moorland, which extended over large parts of the manor’s lands. Herningsholm owned the main farm, Nygård, which had c. 4,000 acres [da: 3,000 tønder] of moorland . Herningsholm’s owner at the time, Christian Rantzau, could see great potential in using the moorland areas for sheep farming, so in 1638 established a sheep farm, which was given the name of Skåphus. The wool from the sheep farm was divided among Herningsholm’s tenants, who knitted socks, mittens and other woollen garments. The manor was in charge of the sale and distribution of the finished knitted products. The flock of sheep on the moors was constantly at risk from wolves. But the increased profitability of production enabled Christian Rantzau to employ a shepherd to keep the wolves at bay. Thereby, the lord of the manor acquired the necessary resources to establish and organise a new form of production on a scale never seen before in the region, and which had huge market potential. ''Cultivation of the moorland'' In the 18th century, hosiery production had become a permanent feature of the lives of Herningsholm’s tenants, and every year thousands of socks were made on the estate . The widespread hosiery production is also one of the explanations for the significant growth in population, which could be observed on the farms that were part of Skåphus. But the evolution of the estate and the exploitation of the area’s resources did not come to a standstill, and from the mid-18th century new initiatives in the estate’s agricultural operations were once again apparent. The recently ennobled Hielmcrone family set about cultivating the hitherto unexploited moorland by burning off the heather, and then ploughing and liming the soil. Parts of the cultivated areas were turned into pasture, which could then be used for dairy cows. This culminated in the establishment of one of the first dairies in central Jutland, which actually belonged to Herningsholm. By the early 19th century, the lords of Herningsholm Manor had proved to be innovative entrepreneurs for over 200 years and they had , in various ways, sought to exploit the otherwise barren central Jutland moorland for profitable agricultural operations. ''Recommended reading:'' Axel Steensberg: '''Herremændene på Herningsholm''', Poul Kristensen, Herning, 1975 Axel Steensberg: '''Herningsholm og hosebinderne''', Poul Kristensen, Herning, 1982

''Publiceret''

''Fakta'' Adresse: Viborgvej 72, 7400 Herning Kommune: Herning Kommune Tidligere: Ringkøbing amt, Hammerum herred, Herning sogn Ejer: Fonden for Blicher-museet på Herningsholm (2017) Funktion: Museum (2017) Størrelse: - (2017) Offentlig adgang: Ja. Fredning: Fredet (2017) Besøg [http://www.museummidtjylland.dk/ museummidtjylland.dk]