Herlufsholm Kostskole


Herlufsholm set fra nord.

Intro

Herlufsholm Skole blev stiftet af Herluf Trolle og hans kone Birgitte Gøye. Siden 1566 har Herlufsholm været en kostskole for drenge. I dag er Herlufsholm skole en dags- og kostskole for både drenge og piger.

Historie

I 1560 overtog Herluf Trolle og hans kone Birgitte Gøye skovklostret. Skovklostret fik dermed navnet Herlufsholm. Skovklostret har ligget som på en ø. Derfor fik klostret dets nye navn Herlufsholm dvs. Herlufs ø.

Herluf Trolle og Birgitte Gøye besluttede at gøre Herlufsholm til en skole og opdragelsesanstalt. Herlufsholm skole skulle være en skole for ”adelige og andre ærlige mænds børn” og skulle kaldes den ”danske adels frie skole”. Herluf Trolle kom dog aldrig til at se skolen. Han blev såret i et søslag ved Fehmarn mod svenskerne, og døde den 25. juni 1565.

Først året efter hans død trådte skolen i funktion. I sommeren 1566 begyndte Birgitte Gøye som forstander for skolen. Men hun trak sig allerede året efter af ledelsen. Hun bad dog rigsrådet at udnævne en anden på den betingelse, at han altid skulle være enten af Herluf Trolles eller af hendes egen slægt. Rigsrådet udpegede derfor Herlufs bror, Børge Trolle, til forstander. Efter enevældens indførelse i 1660 var det kongen, der udnævnte skolens forstander.

Eleverne blev undervist i latin, skrivning, musik, sang, veltalenhedslære, disputerekunst og begyndelsesgrundene i græsk. Religionsundervisningen foregik gennem de daglige andagtsøvelser
i kirken, oplæsning af biblen under middags- og aftenmåltid. I skolen herskede en streng disciplin. Eleverne måtte kun tale latinsk, ikke dansk.

I 1604 blev der indført nye undervisningsfag, nemlig aritmetik, geometri og hebraisk. Under svenskekrigen blev skolen i årene 1657-60 frygteligt plyndret. Antal af eleverne blev reduceret
til 10 (i 1627 har det været oppe på 82), og skolen var nær undergangen.

I årene 1685-98 stod skolen på bedre fod, og økonomien blev forbedret. Men skolen fik desværre
en række elendige forstander efter hinanden, og det førte til at skolen var ekstremt nedsunket i elendighed og gæld.

Skolen lukkede derfor fra 1729-30, og blev derefter åbnet igen med en lærer og fire elever.
Den nye forstander Gregers Juel, udnævnt 1731, døde samme år og var dermed den sidste af forstandere af stifternes slægt for de næste 156 år. Kongen udnævnte Grev Johan Ludvig Holstein til forstander. Med ham oplevede skolen et opsving. Han døde i 1763, og efterlod skolen fuldkommen gældfri.

Efter hans død kom der forskellige forstandere på Herlufsholm skole. Med tiden blev der også
indført undervisning efter fag, ferie, karakter og årlige eksamen.

1810 blev der også indført undervisning i gymnastik. Skolebygningen og klosterbygning blev med tiden fra de forskellige forstandere udvidet, ombygget og restaureret.

Specielt i årene 1868-70 forgik enorme nedrivnings- og genopbygningsarbejder.

I 1887 havde Herlufsholm skole igen en forstander fra stifternes slægt, nemlig Tage Reedtz-Thott. Han indførte også skolens uniform, som stadigvæk bliver brugt i gymnasiet. Mellemskolen bruger Matrosdragt fra 1924.

I 1906 blev skolens sygehus opført, og i 1915 den pragtfulde Biblioteksbygning. I de følgende år
blev der igen foretaget byggearbejder.

I dag er Herlufsholm skole Danmarks største kostskole med ca. 625 elever. Herlufsholm er
en dags- og kostskole for både drenge og piger.


Herluf Trolle og Birgitte Gøye

Herluf Trolle
Han blev født den 14. januar 1516 på den gamle familiegård Lilløe i Skåne. Han var den syvende af de fjorten børn. Sin barndom har han tilbragt på Lilløe. Senere blev han sendt til Vor Frue Skole i København. Derefter rejste han til Wittenberg for at studere.

I Wittenberg blev han undervist i politik, historie, jura, teologi, filosofi og veltalenhed. Efter han havde afsluttet sine studier gik han til Kong Christian III. af Danmarks Hof. Der udvidede han sin viden med indsigt i militærvæsen. Han boede på slottet og var i lighed med så mange andre unge adelsmænd af de fornemste familier. Herluf Trolle blev en af kongens ”hofsinder”.



Birgitte Gøye
Hun blev født i 1511 som yngste datter af otte børn. Hendes familie var vedhavende og var i besiddelse af mange herregårde. Birgittes mor døde et par år hendes fødsel. Birgitte far sendte hende til Ring kloster, som var på den modsatte side af Skanderborg sø. Klostret havde Birgittes far i pant. Der blev hun opdraget i den katolske religion. Hun fik en god og solid uddannelse og hendes lærerinde var den streng nonne Mette Ovesdatter.

Imidlertid blev Birgittes far blev gift igen. Birgitte kom derfor tilbage hjemme på Skanderborg slot sammen med hendes lærerinde. Hendes opdragelse og uddannelse forsatte under stedmors strenge vejledning.

Som 14-årige blev hun trolovet med Jesper Daa. De var skik indenfor de adelige familier, at indgå giftermålsarrangementer. En ægteskabspagt fik sin endelige bekræftelse, når bruden var kommet i kønsmoden alder. Dette arrangement var derfor kun en formalitet. Birgitte var imod, men på grund af frygt for familien og især stedmoren gav hun til sidst sit samtykke.

Stedmoren døde 3 år efter trolovelsen og Birgitte ”slog op” med sin trolovede. Hun flyttede ind hos sin ældre søster, og gjorde alt på at få den påtvungne trolovelse officielt hævet. Efter hendes søsters død flyttede hun ind hos sin anden søster. Der blev hun i kortere tid, fordi Christians III’s dronning, Dorothea kaldte Birgitte til hove, til dronnings fruerkammer.

Birgitte og dronningen forstod hinanden glimrende. Birgitte stod på fortrolige fod med den jævnaldrende dronning, og har fortalt hende om den ulykkelige barnetrolovelse. Da hun var 30 år blev sagen på kongens foranledning taget op og forelagt rektoren og professorerne ved Københavns universitet. Ægteskabet blev ikke anerkendt som ”et ret ægteskab for Gud”, og derfor løste kongen trolovelsen. Jesper Daa og Birgitte måtte officielt gifte sig igen.



Ægteskabet
Da Herluf Trolle var hofsinde i kongens gård og Birgitte Gøye en hofdame hos dronningen, har de sikker mødt hinanden på hoffet. De blev gift den 16. november 1544.

Om brylluppet findes ingen oplysninger. Men man antager at deres bryllup blev afholdt på Københavns slot. Brudeparret var på dette tidspunkt forældreløse.

Ægteparret har arvet store godser og formuer af deres fædre. Specielt Birgitte har arvet en betydelig formue efter sin store og velhavende slægt.

Herluf Trolle og Birgitte Gøye var 21 år gift. De fik ingen børn, men deres ægteskab var præget af den dybeste kærlighed, troskab og harmoni.