Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Henninge
Intro
Henninge er nævnt første gang 1464 i formen Heninge. det er usikkert, hvilket ord navnet er afledt af, men mandsnavnet Huthin er en mulighed.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende I Skrøbelev sogn var opdyrkningsprocenten i 1688 32%. Henning takseredes i 1688 til 32 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 31 tdr. htk. Ejerlavets kystorientering er nu sløret af Henninge Nors inddæmning (i 1913). Af det oprindelige ejerlav er mod nord udparcelleret Kragholm-Blangshave og Vindeltorp. Grænsen til nabohovedgården Fårevejle er formentlig reguleret. I 1477 afhændede 2 selvejere i Henninge deres ejendom på Møns og Hestehave (næs) til Fårevejle, og i 1505 var der skelstrid mellem Henninge og hovedgården. Henninge blokudskiftedes i 1812, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1472 havde Fårevejle kun 1 gård i Henninge. Samme år erhvervede kronen noget gods i byen fra Krummedige familien og i 1510 lå der under kronlenet Tranekær 2 selvejergårde og 1 fæstegård i byen. Fra 1531-47 nævnes væbneren Jep Borre - landsdommer - i Henninge. Inden 1583 erhvervede Fårevejle imidlertid hele byen, der da bestod af 6 gårde og 1 vejrmølle (15 tdr. mølleskyld). Endnu i 1844 holdt Fårevejle byen samlet, og i 1903 var der stadig adskillige fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1583 til 1903 stabilt på 5-6. Hustallet var højt i 1700-tallet vel som følge af hovedgårdens hoveribehov. Overgangen til selveje ledsages af en kraftig hus- og befolkningsvækst. Gårdene var i 1688 af normalstørrelse. Byen egaliseredes på udskiftningstiden.

Areal
Hele sognet 2008 ha deraf opdyrket 1682: 32%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1812

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse.