Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hennetved
Intro
Hennetved er nævnt første gang 1231 i formen Hitningthwet. Forleddets tydning er omstridt, men det kan være en afledning af mandsnavnet Hithin. Efterleddet er ’-tved’, der betyder rydning, fældet skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 596 ha store ejerlav var i 1688 41% opdyrket. Byen havde da det for egnen karakteristiske tovangsbrug og takseredes til 85 tdr. htk. i 1688, hvilket i 1844 - vel på grund af øget opdyrkning - sattes op til 106 tdr. htk. Hennetved var delt mellem Humble og Lindelse sogn. To af byens gårde havde i 1633 skov til ialt 16 svins olden og trods byens størrelse må Hennetved snarest opfattes som en middelalderlig rydningsby. Af det oprindelige ejerlav er udskilt hovedgården Skovsgård (Humble sogn). Hennetved blokudskiftedes i 1787, og siden er 8 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Allerede i 1200-tallet havde kronen betydelige besiddelser i Hennetved. I 1510 hørte under Tranekær len 4 selvejergårde og 3 fæstegårde i Hennetved. I 1447 pantsatte Henning Pers 1 gård i Hennetved til Maribo kloster. I byen lå desuden 2 gårde til sognekirke og præst. Blandt adelsgodset kan nævnes at Sven Utsen i 1412 pantsatte 2 gårde (heraf 1 øde) i byen. Fårevejle hovedgård havde indtil 1472 7 gårde i byen. I 1547-48 nævnes en væbner Jørgen Hvas i Hennetved. Ved mageskiftet fra 1546 til 1642 modtog kronen 1 gård i byen, men afstod til gengæld 5. I 1664 var kronen dog fortsat i besiddelse af 9 gårde, medens den indensogns hovedgård Skovsgård havde 10 gårde. Med kronens afhændelse af Tranekær i 1672 fulgte 7 gårde i Hennetved, medens Tranekærs andel i 1766 var nede på 3 gårde. Skovsgård havde da 10 gårde og 17 huse i byen, medens Hjortholm og Lykkesholm havde hver 1 gård. Endnu i 1844 var langt hovedparten af byen i fæste, og i 1903 var der stadig adskillige fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes jævnt vigende fra 1600-tallet til 1903. Hustallet var usædvanlig højt i 1700-tallet. Bebyggelsen stagnerede i det 19. årh. Gårdene var i 1688 forholdsvis små, og byen bestod fortrinsvis af småbol. Den synes aldrig egaliseret.

Areal
596 ha heraf opdyrket 1688: 41%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i størrelse og figur.