Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Henne Mølle
Intro
Vandmøllen, Henne Mølle, er nævnt første gang i 1453, men er sandsynligvis ældre. Møllen blev nedlagt i 1880 og er nu helt fjernet.

Møllen
Det er uklart, hvornår møllen er anlagt. Der har været en boplads på stedet, så møllen kan være ældre. I 1453 blev den nævnt "Biskoppens Mølle i Henne". Den er sandsynligvis anlagt af Hennegårds ejer, men der har muligvis været en skvatmølle nærmere Hennegård.

Ved reformationen kom Hennegård og møllen under Kronen. Derefter overtog Oluf Staverskov det hele. Han ejede også Søviggård.

I 1790 fik møllen bevilling som pille og grynmølle, men den var efterhånden ved at gå i forfald og kammeråd Stockholm, der ejede den, overvejede at sælge den. Senere gik det bedre igen med mølleriet. I 1801 var der ansat otte personer på møllen og den tilhørende møllegård.

I 1818 brændte møllen - derefter gik den over til selveje, idet Clemmen Christensen fra Overfidde købte møllen.

I 1848 købte, godsejer Tranberg, Lønborggård og gårdejer Knudsen, Trøjborg møllen. Derefter kunne udtørringen af Filsø begynde.

Møllen blev flyttet til Søviggård, men den kom aldrig til at fungere ordentligt, da der var for lidt vand til at drive det store møllehjul. I 1880 blev møllen nedlagt.

Kilde: "Om Henne Sogn gennem tiderne" af Evald Kappelskov.


Litteratur

Henne Mølle. v. Henne Mølleå