Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hemmerslev
Intro
Hemmerslev er nævnt første gang 1340-48 i formen Hemmersløff. Forleddet er sandsynligvis mandsnavnet Hemar, men kan også være mandsnavnet Hemir. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods..

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 367 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 60% opdyrket. Som følge heraf takseredes byen ret højt til 96 tdr. htk. mod 75 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 almindelig trevangsbrug og øjensynlig dyrkningsfællesskab med Esterbølle, der er udflyttet fra Hemmerslev. På lignende vis må udflytterbyen Moderup og rydningsbyen Maderup formentlig være udparcelleret af et oprindelig Hemmerslev ejerlav. Hemmerslev stjerneudskiftedes i 1789, og siden er 4 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere I 1300-tallet var Skt. Knuds Kloster i Odense i besiddelse af min. 2 gårde i Hemmerslev, medens Skt. Hans Kloster i 1400-tallet modtog en godsgave fra Knud Henriksen Gyldenstjerne på bl.a. gårde i Hemmerslev. Herudover var gejstligheden i senmiddelalderen i besiddelse af 1 præstegård (lå i byen indtil 1654) og 1 kirkegård, medens kronen besad 3 gårde (heriblandt 2 selvejergårde). Den adelige andel var således beskeden. Bent Bille erhvervede en enkelt gård i byen i 1474 (muligvis er tidligere selvejergård Ratzgård). Med reformationen blev kronen dominerende godsbesidder og denne stilling fastholdtes endnu i 1664. Omkring 1780 var byen delt mellem bl.a. Gyldensteen, Harritslevgård, Margård og Sandagergård. Overgangen til selveje var stort set afsluttet allerede i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1511 til 1844 på 11-12, idet der dog synes at være tale om en markant nedgang o. 1774 (hvis tallet er korrekt?). Antallet af huse var allerede højt i 1600-tallet, bl.a. på grund af præstegården, der i 1664 havde 4 huse på sin grund. I løbet af det 19. årh. sætter en voldsom husekspansion ind ledsaget af en markant befolkningsvækst. Gårdene var i 1688 meget store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
367 ha heraf opdyrket 1688: 60%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, markerne S for byen i stjernefigur mens den øvrige bymark er blokudsk.