Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Helsned
Intro
Helsned er nævnt første gang i 1404 i formen Helsbæt. Forleddet kan være mandsnavnet hælf. Efterleddet er måske en sammensætning af snæth, som betyder ringe, elendig, og with, som betyder skov. Sammensætningen skulle så betyder ’skov med stynede træer’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 331 ha store ejerlav var i 1688 53% opdyrket. Byen havde da tovangsbrug og takseredes til 75 tdr. htk. mod 68 tdr. i 1844. Helsned er udflyttet og udparcelleret fra Humble. Umiddelbart vest for Helsned vidner marknavne på Torp om en nedlagt middelalderbebyggelse. I 1500-tallet omtales Helsned vejrmølle med en skyld på 15 tdr. mel. Helsned blokudskiftedes i 1790, og siden er 9 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere En hovedgård i Helsned er belagt fra 1404 til 1552. I 1479 skænkedes en af væbnergodsets gårde til Humble Kirke. Formentlig er væbnergården opkøbt af Fårevejle, der i 1583 havde en gård på 22 tdr. htk, hvortil yderligere hørte 1 gård, 1 hus og 1 vejrmølle. Under kronlenet Tranekær hørte i 1510 4 fæstegårde. Endnu i 1664 var kronens andel 5 gårde (inkl. kirke-gården), medens den indensogns hovedgård Vestergård havde 6 gårde. Da kronen afhændede Tranekær i 1672 medfulgte de 5 gårde i Helsned. I 1766 havde grevskabet 11 egaliserede gårde a 5-5-0-0 tdr. htk. samt 12 huse. Den indensogns hovedgård Skovsgård havde da 2 gårde og 1 hus, medens Hjortholm havde 3 gårde og Lykkesholm 1 gård. Endnu i 1844 var fæstegodset intakt, men i 1903 var overgangen til selveje stort set fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen var i 1600-tallet 16. Det faldt i 1700-tallet til 14 - muligvis i forbindelse med egaliseringen, men steg atter til 17 i 1903 i forbindelse med overgangen til selveje. Hus- og befolkningstallets vækst i det 19. årh. er ret beskeden. Gårdene var i 1688 i gennemsnit lidt under normalstørrelse. Den betydelige lodsejerdel, der blev egaliseret i 1700-tallet, gav som helhed byen et egaliseret præg i 1844.

Areal
331 ha heraf opdyrket i 1682: 53%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning forskellige blokke både i størrelse og figur. Tendens til strimmeludskiftning V for byen.