Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Helsinghof i Vester Nebel sogn
Intro
Rudholmvej 7. Matr 10a Ølufgård m. fl., Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne ejendom var egentlig et jordløst hus på Ølufgårds jord. Efterhånden fik beboeren af huset fæsteretten til lidt jord. Helsinghof-parcellen blev udstykket fra Ølufgård 1791.

Gården
Da Helsinghof-parcellen blev udparcelleret fra Ølufgård
s jord, kom den til at bestå af en lille del af Faarehusmarken, Flydholmene, noget af Østerheden samt det jord, som i forvejen hørte til huset, i alt 6 skp 3 fdk hartkorn. Ejendommen blev frasolgt Ølufgård 1798 til fæstebonden.
Det er usikkert, hvornår præcist ejendommen opstod. I kirkebøgerne nævnes Skieferhuset (= Schæferhuset eller fårehuset) i første halvdel af 1700 tallet. Dengang eksisterede ingen af nuværende Schæfergård
e, og det kunne derfor ikke være nogen af dem. Det var derimod sandsynligvis bl. a. nuværende Helsinghof, som lå nabo til Fårehusmarken. Der var dog flere jordløse huse i området (se Schæferholm
).

Under antagelse af at stedet før o. 1770 blev kaldt Skieferhuset (efter 1770 bruges Skieferhusbetegnelsen ikke længere) nævnes følgende beboere/fæstere. 1738 Mads Thomsen. 1742 Christen Olufsen. 1752 Hans Sørensen. 1755 Hans Christensen.

Fra ca. 1766 synes fæstet at have tilhørt Laust Andreasen, som var en søn af Andreas Jachobsen fra Nebel (vistnok Nebelgård
). Han blev 1766 gift med Anne Marie Hansdatter. Denne Anne Marie Hansdatter stammede vistnok fra Henne sogn og var 1763 blevet gift med Eilert Jørgensen fra Gørding sogn.
Anne Marie Hansdatters søn af første ægteskab Eilert Eilertsen blev 1782 gift med en Inger Hansdatter, og de overtog nok fæstet af Helsinghoff omkring det tidspunkt. De flyttede senere til Bryndum.

1788 blev en Christen Jørgensen Schmidt (Christen Fastland) gift med Mette Marie Bennetsdatter (en tjenestepige på Ølufgård), og de overtog fæstet omkring det tidspunkt. Det var først da Christen Fastland bosatte sig på ejendommen, at den fik betegnelsen Helsinghof – sikkert for at skelne den fra naboejendommen Helsingborg
.

I slutningen af 1797 blev fæstet overtaget af Niels Poulsen, som netop havde solgt Hygumgård
. Han købte Helsinghof fri af Ølufgård 1798 og overtog omtrent samtidig matr. 23a
i Skærbæk (som var en væsentlig større gård end Helsinghof). Disse to ejendomme udparcellerede han omkring 1805. Udparcelleringen af ejendommen i Skærbæk er beskrevet under matr. 23a; men der skal nævnes, at Niels Poulsen lagde 4 skp 2 alb hartkorn fra gården i Skærbæk til Helsinghof (noget eng ved Tegdal samt jord nord for Helsinghof). Flydholmene blev frasolgt Helsinghof til Ølluf Smedje
, og den sydlige hedelod blev inddelt i 5 parceller, hvor nogle nye husmandsbrug efterhånden opstod. Helsinghof beholdt 6 skp 3 fdk 7/10 alb hartkorn – altså stort set det samme som før udparcelleringen (1844 var ejendommen vurderet til 7 skp 3 fdk ¼ alb hartkorn).

Niels Poulsens første kone Kirsten Thomasdatter døde 1799, hvorefter han blev gift 2. gang 1800 med Anne Marie Pedersdatter, født i Stundsig, Horne sogn, men på giftermålstidspunktet tjenestepige i Lifstrup
. Han døde selv 1812.
Efter hans død afstod enken ejendommen 1814 til Terkel Nielsen og hustru Karen Sørensdatter. De havde forinden haft et husmandsbrug i Veldbæk, Jerne sogn. Muligvis kom de til området, fordi Karen Sørensdatter havde familie i området. Hendes moster og onkel, Anna Nielsdatter og Christen Hansen, havde været bosat i Søhale
området, muligvis Schæferholm.

Terkel Nielsen døde overtagelsesåret, hvorefter Simon Jensen og hustru Johanne Christensdatter overtog ejendommen; enken Karen Sørensdatter flyttede senere til matr. 12
i Søhale. De stammede fra Horne sogn og var pottemagere (jydepotter). De flyttede 1821/22 til matr 10a
i Lifstrup og solgte ejendommen 1823 til Laurits Larsen i Biallerup, Horne sogn (sikkert p. gr. a. gæld til ham). Han udlejede stedet til forskellige.

I 1831 blev Helsinghof overtaget af Niels Peder Lauridsen fra Janderup. Han var først gift med Karen Christensdatter fra Outrup sogn, som døde 1832. Efter hendes død blev han gift 2. gang samme år med Lene Christensdatter, født i Strellev sogn.
Deres søn Niels Christian Hoff (Nielsen) overtog ejendommen 1866. Han var gift med Ane Katrine Mortensen fra Oksvang i Skads sogn. Niels Chr. Hoff var tækkemand. Han døde 1896.

Samme år som manden døde, solgte enken gården til Ellen og Niels Klausen Hansen fra Ærø. De moderniserede ejendommen gennemgribende og tilkøbte ca. 25 tdr. l. jord på modsatte side af Skærbæk bæk, men opdyrkede kun lidt heraf.
Sønnen Alfred Clausen Hansen blev 1935 gift med Inger Marie Callesen fra Vejrup sogn og overtog gården året efter. De opdyrkede de resterende 20 tdr. l. hede. Alfred Clausen var udover at være landmand også spillemand.

I 1970 flyttede Inger og Alfred Clausen til V. Nebel og afstod gården til sønnen, nuværende ejer Niels Clausen Hansen, der senere blev gift med Else Johansen, en datter af Anders Johansen fra Schæferholm. De tilkøbte 1975 naboejendommen Rudholmvej 9
og lagde jorden derfra ind under Helsinghof.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991



Helsinghoff ca. 1920. Fotograf K. Dall Schmidt, Starup.