Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Helnæs
Intro
Helnæs er nævnt første gang 1231 i formen Hælg hænæs. Forleddet er tillægsordet helagh, som betyder hellig. Efterleddet er ’-næs’, der betyder stort kystfremspring.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1237 ha store ejerlav (før inddæmningen af Maden fra 1785 og fremefter) var opdyrket 51% i 1688. Byen havde da et uregelmæssigt tovangsbrug og takseredes i 1684 til 160 tdr. htk. mod 182 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende lavt, hvilket hænger sammen med en fortløbende opdyrkning af øen/halvøen i 1500-1600-tallet. Hele øen lå under kronlenet Hagenskov og i 1583 ydede de 18 gårde udover smør kun få og små kornydelser, medens 11 huse og småbrug ydede penge og fisk. Hertil kom imidlertid landgilde af forskellige jorder opdyrket omkring 1520 (18 tdr. htk.) og omkring 1570 (60 tdr. htk.). I 1605 var afgifterne af disse jorde fordelt på de enkelte gårdes landgilder. Endnu i 1664 har der været betydelige skovarealer til ialt 90 svins olden. Et vidnesbyrd om ekspansion er det tillige, at Helnæs i 1617-18 fik egen kirke og blev et selvstændigt sogn. I 1785 startede inddæmningen af Maden, hvorved i 1806 var indvundet omtrent 300 tdr. land til græsning. På øens nordspids kendes fra 1600-tallet enestegården Bogård. Helnæs blokudskiftedes allerede i året 1769, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Øen (eller halvøen) lå allerede i 1200-tallet under kronen og fulgte senere kronlenet Hagenskov, også efter at dette i 1667 gik over til adelig besiddelse. Endnu i 1844 lå byen samlet som fæstegods under Hagenskov (Frederiksgave), men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde/fiskerbol synes allerede i slutningen af 1500-tallet at have nået sit blivende niveau og i kraft af nyopdyrkningen var disse enheder gennemsnitlig meget store i 1684. Overgangen til selveje ledsagedes af gårdekspansion i normalt omfang. Karakteristisk for øen er de mange fiskerhuse med jord i 1500-1600-tallet. Efter 1844 ekspanderer hustallet ligeledes i normalt omfang. Befolkningsstigningen fra 1787 til 1901 har normalt omfang. I 1664 omtales det på trods af mindre forskelle i landgilden, at 15 af gårdene har samme udsæd og høavl, at disse altså var egaliserede. Af Frederiksgave (Hagenskovs) jordbog fra 1788 fremgår det, at der er foretaget en ny og strammere egalisering, idet 17 af byens gårde da var på 8 tdr. htk. og de resterende 2 gårde på 4 tdr. htk. På sydkysten ligger delvis 3 ødelagte skandser, som skal stamme fra svenskekrigene.

Areal
1237 ha (før inddæmning) heraf opdyrket 1688: 51%.

Driftssystem
Uregelmæssigt tovangsbrug

Udskiftningsår
1769

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange små uregelmæssige blokke.


Helnæs Kirke. Billede fra DIS Danmark