Helligåndskirken, Hvide Sande
Intro
Helligåndskirken i Hvide Sande blev indviet i 1954 efter mange års vedholdende arbejde med indsamlinger og ansøgninger.
Kirken ligger så nær midt mellem Haurvig kirke og Lyngvig kirke som muligt.
Kirken har et kor over en høj kælder. Skibet har svære stræbepiller ved de østlige hjørner; der er et bredt tårn i vest og et våbenhus i nord.
Indvendig står murene med hvid berapning og flade bjælkelofter og på alteret et stort, glat egetræskors.
Lysestagerne på alteret er fremstillet af den daværende slusemester C. Gerhardt.
Tæppet foran alteret, der bærer indskriften “Giv Guds fred sin rette klang”, er broderet i 1981 af 27 kvinder fra Hvide Sande.
Den ældste klokke bærer indskriften “Giv Guds fred sin rette klang”. “Jeg skænkedes Hvide Sande Kirke til minde om P.M. Møller og Hustru Anna Hansdatter. De Smithske Støberier i Ålborg gjorde mig i året 1954.
På den nye klokke sår der: “Jeg kalder mellem hav og fjord, kom alle fra syd og nord. Når du hører min klang, er det et minde om evigheden lang”. “Skænket af A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål. Støbt til Hvide Sande Kirke år 2008 af Paccard i Frankrig.”
Helligåndskirken er en meget populær kirke. Der er cirka 180 arrangementer om året f. Ex Masterclass-koncerter. Derudover besøges kirken af mange turister.
''Votivskibet ” Jenny Skomager” ''
Et votivskib er en skibsmodel som er givet som taknemmelighedsgave af en sømand, der har overlevet et skibsforlis, og som selv bygger modellen af det forliste skib.
Efter denne definition findes der ét ægte votivskib i Danmark, nemlig kutteren Jenny Skomager i Helligåndskirken i Hvide Sande. Den er både bygget og skænket af en sømand, Christian Bollerup, som overlevede et forlis i Østersøen i december 1961.
”Jenny Skomager” var en hækkutter på 20 tons, bygget i Gilleleje i 1927, og brugt til at fiske med snurrevod.
Modellen af skibet er planket op på spanter som et rigtigt skib, og i alle enkeltheder forsøgt at ligne originalen, med de rigtige mål og størrelses forhold.
Et kirkeskib skal godkendes af Kirkeministeriet, som dog har overladt arbejdet til Nationalmuseet, der overvåger at det er korrekte og velbyggede modeller, der nu og i fremtiden hænges op i de danske kirker.
''”Jenny Skomagers” forlis:''
Under et laksefiskeri i Østersøen blev det voldsom storm og ”Jenny Skomager” blev slået til ukendelighed af de voldsomt store bølger. Skibet med besætningen drev rundt i 4 dage, uden lys og en motor der kunne starte. Både besætningens tøj og proviant var drivvåd, de frøs og var bange. De anede ikke hvor de var henne. Besætningen sad i mørket i det kolde og vakkelvorne styrehus, som var slået løs af de voldsomme bølger.
Juleaften aflæste besætningen fyrkarakteren af et fyr, som måtte være Rixhøft i Polen. Nu kunne de også skimte land og skibe. Nødraketter blev afsendt og man blussede med gammelt tøj dyppet i petroleum. Der var overhovedet igen der opdagede dem. Der var i hvert fald ingen der reagerede på nødblusene, ud over en u-båd, der forfulgte skibet i flere timer.
Vinden ændrede retning og ”Jenny Skomager” drev igen ud i mørket. Vinden tog til og der kom isslag.
Håbet for at redde livet var svundet ind til kun at være en teoretisk mulighed.
Efter en halv times søvn og lidt pulversuppe, tog besætningen en fuldstændig fandenivoldsk beslutning. De ville til havs igen og udnytte stormen fra sydvest til at sejle tværs over Danzig bugten. Roret blev kilet fast til rorpinden med nagler, skruetrækkere og mergelspir, og hvad man ellers kunne finde.
Ved hjælp af lossebommen, og forstaget riggede besætningen et sejl op af en storpresenning, som de havde brugt som læsejl, en slags spiler.
Det virkede, og besætningen håbede at kunne ramme kanten af Danzigbugten ved Brusterort, ellers ville det være ude med dem. Med lidt held ville de kunne nå land inden det blev mørkt første juledag.
Det frøs ned til minus 14 grader.
Juledag, midt på eftermiddagen, Strandede ”Jenny Skomager” på den inderste sandrevle i nærheden af Brusterort Fyr, ca. 50 meter fra land.
Kutteren var total vrag, og holdt næppe natten over.
Besætningen fik ikke lang tid til at tænke. En soldat kom løbende langs stranden, og besætningen var himmelhenrykte, … men det varede kun kort. I stedet for at hjælpe, beordrede soldaten besætningen til at komme i land omgående.
For at de skulle være klar over soldaten mente det alvorligt, affyrede han et par skudsalver af mod kutteren. Først i riggen, senere så lavt at han ramte et par tønder olie der stod på dækket i reserve.
Besætningen blev tvunget til at hoppe i vandet, og med livet som indsats, kæmpede de sig op på land.
Der var ingen hjælp at hente, ingen medmenneskelighed og ingen lægehjælp. Midt i januar fik besætningen mulighed for at påmønstre skandinaviske skibe og sejle hjem via hhv. Sverige og Bornholm.
Kilde: ”Jenny Skomager” en fortælling af Christian Bollerup, forlaget Heebro
Den ''18/9-1941'' blev det vedtaget man skulle påbegynde arbejdet med tilladelse og ansøgninger
Pga. krigen trak forarbejdet i langdrag.
''1952 – 53'' blev kirken sat på finansloven.
Den ''19/6-1952'' måtte byggeriet påbegyndes efter 11 års forarbejde.
Den ''11/9-1952'' blev et grundstensdokument støbt i tårnets nordvestlige hjørne ca. ½ meter over fundamentet. Dokumentet der er skrevet med uforgængelig tusch på særlig præpareret skind, ligger i et svært tilloddet bly rør.
Motto: ”Ved fælles hjælp – en kirke i Hvide Sande”
Søndag den ''13/6-1954'' blev kirken indviet med besøg af Kong Frederik og Dronning Ingrid.
''Byggepris 286.640,00 kr''.
Kirken er af udseende en typisk vestjysk kirke, der rummer ''300'' siddepladser.
Navnet ”''Helligåndskirken''” indgik som betingelse for at kunne modtage 25.000,- kr. fra syerske Fanny Ristings Fond.
Kirken er bygget af gule sten i ''senromanisk stil''.
''Arkitekterne ''var Åge Bugge, P. Riis Olsen og Rud Gram
Kirkeskibet “Fanny” bygget af slusemester C. Gerhardt
Kirkeskib / votivskib fiskekutteren “Jenny Skomager” bygget af Christian Bollerup og skænket til Helligåndskirken i forbindelse med kirkens ''50 års jubilæum 2004''.
''December 2018'' der sættes gang forarbejdet med ansøgninger o.l til en gennemgribende renovering af Helligåndskirken''''