Helligåndshuset
Helligåndshuset i Næstved.
Intro
Helligåndshuset er det eneste helligåndshus i Danmark. Bygningen fungerede som en kirkelig forsorgsinstitution, senere også som kommunalt sygehus, arbejdsanstalt, militært sygehus, depot og husvildeboliger.
I 1927 blev huset indrettet til Næstved Museum.
I 1398 blev Helligåndshuset nævnt for første gang. Helligånden hedder på tysk ’Der heilige Geist’, derfor blev Helligåndshuset i gamle dage kaldt for Helliggejst.
I middelalderen var Helligåndshuset en kirkelig forsorgsinstitution, som tog sig af fattige, forældreløse børn, syge og gamle under ledelse af en præst. Personalet bestod af frivillige plejere, som var både mænd og kvinder. Mange af disse kirkelige institutioner blev overtaget af byernes ledelse.
Ved reformationen i 1536 blev Helligåndshuset til et kommunalt sygehus.
I 1631 blev Helligåndshuset lagt under Vartov Hospital i København, men allerede fem år senere køber man det tilbage. Vor Frue Kirke, som indgår i Helligåndshuset siden middelalderen, eksistere med kirkegård til 1803.
Indtil 1883 fungerede Helligåndshuset som et fattig- og sygehus. Senere blev huset også benyttet som arbejdsanstalt, militært sygehus, telefonmagasin og husvildeboliger.
Siden 1927 er Helligåndshuset omdannet til Næstved Museum.
Helligåndshuset blev bygget lidt ind i 1400-årene. Helligåndshuset første kirke blev også bygget omkring 1400 og fungerede indtil 1500. Kirkeruinen ligger nu under museumhavens græs.
I 1400-årene bygger man også en række teglstensboder ved nordsiden af kirkegården.
I middelalderen blev helligåndshuse omdannet til helligåndsklostre, underlagt Helligåndsordenen i Rom. Man forsøgte også at konvertere Helligåndshuset i Næstved til et helligåndskloster.
Boderækken blev ombygget til et toetagers hus, planlagt til at blive sydfløj i et firefløjet klosteranlæg. Planen mislykkede dog.
Dermed er Helligåndshuset i Næstved det eneste bevarede, egentlige helligåndshus i Danmark.
Husets vestende Vor Frue Kirke blev indrettet med fire hvælvinger, men i 1804 blev hvælvingerne revet ned igen.
Helligåndshuset blev restaureret i årene 1926-27, kun ydermure og tagstol stammer fra middelalderen.
I årene 1926-27 blev Helligåndshuset dybgående restaureret og indrettet til Næstved Museum.
Vestre bygningshalvdel
Ved udgravning af gulvet har man fundet kampestensfundamenter, svarende til tre hvælvinger i bygningens bredde og fire i dens længde. Der blev dog ikke fundet spor af murværk ovenpå disse fundamenter. Det kan være, at hvælvingsinddeling aldrig blev udført.
Nordmuren havde højtsiddende vinduer og nedenunder i hvert hvælvingsfag to gemmenicher. Det var sædvanlig for middelalderlige sygesale. Derfor antager man, at denne side har været beregnet til opstilling af senge. Ved undersøgelser fandt man i vestgavlen gamle vinduer i begge stokværk. Vinduerne var placeret midt i de nuværende.
De nederste vinduer havde siddet i høje, smalle blændinger. I 1804 har man nedbrød 2. stokværk og opførte en ny sydmur. Undersøgelser viser, at 2. stokværk har været beregnet til beboelse. Den nuværende vestgavl har ikke været opmuret på dette tidspunkt.
Bygningens spær står ikke helt rigtig nummerorden, derfor mener man, at tagværket ikke står på sin oprindelige plads. Bygningen var formentlig opført som en sygesal i en etage og bagefter blev der foretaget forskellige ændringer.
Østre bygningshalvdel
Den østre bygningshalvdel har formentlig haft forbindelse med en tværbygning øst for denne.
Ved udgravning har man fundet kampestensfundamenter i østlig forlængelse af nordmuren og sydlig forlængelse af østgavlen.
I nordmur af bygningens østlige del er der spor af en muret trappe op
til 2. stokværk. Der er mulighed for, at trappen har hørt til den forsvundne østlige bygning. Adgangen til trappen skete gennem en muret åbning.
Den østre bygningshalvdel blev formentlig opført som forbindelsesbygning mellem to eksisterende bygninger. Det har ikke været muligt nøjagtigt at bestemme den oprindelige ruminddeling.
Østgavlens 1. stokværk havde to tilmurede åbninger, en stor dobbelt blænding og gavlens midte foroven sodet kaminfordybning. I 2. stokværk fandt man spor af små vinduer. Mellem trappen og østgavl har man fundet en tilmuret døråbning. Nummerering af spærrene går fra øst til vest.
Istandsættelse
I 2. stokværk blev der genanbragt de små vinduer. I stedet for hvælvinger blev der over Kirkesalen lagt svære pommerske bjælker. Kirkesalens gulv blev belagt med munkesten i et mønster.
Den nedrevne gavl blev genopført.
I den nye gavl blev der også anbragt et kaloriferanlæg til luning af bygningen. Den nedbrudte trappe i den østre halvdel blev genopført, men i bredere udførelse. Mange skillerum i bygningen svarer ikke til den oprindelige inddeling.
Det nedre stokværk af hele bygningen blev sænket ca. 0,75 m ned til sporene af oprindelige gulve. Terrænet syd for bygningen blev også sænket.
Tagetagen blev indrettet til anvendelse. Udvendigt blev hele sydsiden ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Nordsiden blev delvis dækket af et udhus. Dette hus blev fjernet med overenskomst med naboen. Derefter blev nordsiden ført tilbage til sin oprindelige skikkelse.