Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hellev
Intro
Hellev er nævnt første gang 1454 i formen Halløf. Forleddet er mandsnavnet Hælghi. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det kun 115 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 65% opdyrket. Hellev havde dog integreret dyrkningsfællesskab med Gesinge og Søby, hvorfor ejerlavsgrænserne først fastlagdes ved udskiftningen. Opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Dyrkningssystemet var trevangsbrug. Hellev takseredes i 1684 for 28 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende for 26 tdr. htk. Sydvest for Hellev lå Hindemosegård, der nævnes i 1572 og måske er identisk med en øde jord, der omtales i 1664. Hellev stjerneudskiftedes i 1799, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Hellev by med 2 selvejergårde og 2 fæstegårde hørte i senmiddelalderen under bispelenet Kærstrup (Valdemarslot). Ved reformationen overgik Kærstrup til kronen, der i 1573 afhændede godset med bl.a. de 4 gårde i Hellev til adelsbesiddelse. Efter en godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot. Den bestod i 1767 af 4 egaliserede gårde og 3 huse. Endnu i 1903 lå byen samlet under Valdemarslot (stamhuset Thorseng). Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set uforandret 4 fra 1572 til 1903, ligesom hus- og befolkningsvæksten ganske udebliver i det 19. årh. på grund af den manglende overgang til selveje. Gårdene var i 1684 middelstore. Byen egaliseredes inden 1767 og bibeholdt sin egaliserede struktur endnu i 1903.

Areal
115 ha heraf opdyrket 1688: 65%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.