Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Helletofte
Intro
Helletofte er nævnt første gang omkring 1231 i formen Hælghætoft. Det kan ikke formelt afgøres om forleddet er en form af mandsnavnet Hælghi eller en form af tillægsordet hellig. Efterleddet er ’-toft’, der betyder ’det af fællesskabet undtagne til bebyggelse med mere beregnede areal’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 189 ha store ejerlav var i 1688 kun 29% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af skov og eng. I 1688 havde byen trevangsbrug og takseredes for 23 tdr. htk., hvilket i 1844 - vel som følge af nyopdyrkning - sattes op til 29 tdr. htk. Byen må formentlig opfattes som en adelby. Af det oprindelige ejerlav er i givet fald udparcelleret Emmerbølle. Helletofte blokudskiftedes år 1800, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Omkring 1200 skødede 'Sven' en del ejendom i byen til kongen. Byen husede i 1400-tallet en lille adelig hovedgård, som Tornes Badd i 1464 skødede til Tranekær kirke sammen med 2 små bol på hver 1½ tdr. skyld i Helletofte. Helletoftegård havde skovmål på Sletø og Strandø i Lejbølle ejerlav. Gårdene forblev herefter fæstegårde. I 1604 erhvervede kronen endnu 1 gård i Helletofte, der herefter i 1664 var helt på kronens hænder, idet størsteparten dog var præste- og kirkegods. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær Slot medfulgte således kun 1 gård og 2 bol i Helletofte. De indensogns hovedgårde gjorde sig kun svagt gældende. Egeløkke havde i første halvdel af 1800-tallet en enkelt gård i byen. Overgangen til selveje skete ret sent. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1610 til 1844 omkring 6 (i 1664 to udprægede småbol regnet for gårde), men faldt herefter til 2. Som følge af den sene overgang til selveje satte hus- og befolkningsvæksten først sent ind. Gårdene var i 1684 i gennemsnit meget små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
189 ha heraf opdyrket 1688: 29%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse.