Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Heldager
Intro
Heldager er nævnt første gang 1314 i formen Haldagger. Forleddet er navneordet hall, som betyder bakke. Efterleddet er ager, der betyder dyrket jord i almindelighed.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 360 ha store ejerlav (inkl. Heldagergård) var i 1688 kun 22% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes på grund af den ekstensive udnyttelse ret lavt til 44 tdr. htk. i 1688 mod 54 tdr. i 1844. Skovene var endnu i 1600-tallet ret betydelige, og i 1692 blev jorden beskrevet som skov og hedejord, 'alles skarn'. Af ejerlavet er udparcelleret skovenemærkerne Græsholmene. Allerede år 1500 fik Svendborg by ret til at beholde en del af Heldager Mark. I 1781 var Græsholm et enemærke til Hvidkilde hovedgård. Heldagergård er udparcelleret på udskiftningstiden og hørte under baroniet Lehn (Hvidkilde). Heldager blokudskiftedes i 1779, og siden er 6 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1314 inddroges hovedgården Heldagergård under kronen. Et voldsted er endnu bevaret i byen, medens et andet er forsvundet. I midten af 1400-tallet var byen samlet under Lykkesholm (senere Torben Bille) og den bestod da af 12 egaliserede gårde. Senere blev besiddelsesforholden imidlertid spredte, og i 1664 var de 12 gårde fordelt på kronen, Lehnskov, Hvidkilde og Løjtved. I 1781 var byen samlet under Hvidkilde (baroniet Lehn). Den bestod da af 6 egaliserede gårde (foruden Heldager gård) 20 huse. Endnu i 1844 var byen samlet under Hvidkilde. I 1903 var overgangen til selveje næsten afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var fra midten af 1400-tallet til 1688 på 12, men dalede herefter til 7 i forbindelse med en egalisering i 1700-tallet. I forbindelse med overgangen til selveje øges gårdtallet atter til 12, medens hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. havde begrænset omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen var allerede egaliseret i 1400 tallet og egaliseredes på ny i 1700-tallet.

Areal
Inkl Heldagergård: 360 ha heraf opdyrket 1688: 22%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1779

Udskiftningstype
Blokudskiftning.