Hejrespringvandet


Hejrespringvandet


Hejrespringvandet.


Jernbaneanlægget med Hejrespringvandet til højre.


Hejrespringvandet.


Jernbaneanlægget med Hejrespringvandet.


Postkort med Hejrespringvandet.


Nakskov Banegård med det nyanlagte Hejrespringvand.

Intro

Konsul Dan skænkede Nakskov by 1000 kr. i anledning af sit 25 års byrådsjubilæum i 1898. Pengene skulle gå til en udsmykning af byen, og valget faldt på et springvand. Springvandet blev opsat i 1901.

Springvandet

Hejrespringvandet
Springvandet blev opsat i 1901, men stod den gang noget nærmere ved klosteret. Med placeringen lige overfor jernbanestationen sikrede konsul Dan sig, at alle rejsende, som ankom med tog til Nakskov, fik øje på hans gave. Den naturlige indfaldsvej til byen var dengang med tog, så en mere central placering kan man næppe tænke sig.

Da Nakskovs nye stationsbygning blev bygget i 1925 flyttede man springvandet til den nuværende plads. Det har været umuligt at finde ud af hvem kunstneren var, måske fordi man ikke fandt det vigtigt. Det var jo et springvand, ikke en skulptur!

Springvandets udformning var oprindelig anderledes. Indtil 1970’erne kaldtes det for Storkespringvandet, og man har tolket at det er en slange, som storken holder i sit næb. Fuglen stod højt hævet oppe på en sokkel og oven på det, som i folkemunde blev omtalt som en ”kageskål”.

Stadsgartner Lauridsen fik i 1964 borgmesterens og stadsingeniørens tilladelse til at flytte kagefadet væk fra storken, med den begrundelse, at da der ikke var tale om et kunstværk, kunne der ikke ske noget ved det, undtagen en forskønnelse.

Lektor Marius Hansen syntes dog, at det var et pænt lille kunstværk i hyggelig Biedermeier-stil, og mente at man skulle være uhyre varsom med at lave om på sådan noget. ”Man ødelægger helhedsbilledet!” udtalte Marius Hansen. Sammen med byens øvrige skulpturer var det et tidsmonument, typisk for sin tid omkring 1900, mente han altså.

I 1956 renoverede man springvandet, og fik vandet til at springe regelmæssigt for første gang siden før 2. verdenskrig. Springvandets 8 oprindelige frøer var lavet af zink, men var efter mere end 50 års brug fortæret at tidens tand. I stedet for støbte man kopier af frøerne i bronze, og det er dem man ser nu.

Springvandet havde i mange år guldfisk i bassinet, men de havde det hårdt. Mågerne var gode til at dykke ned og fiske efter guldfisk, og byens borgere var heller ikke særlig nænsomme ved springvandet. I 1963 opdagede man f.eks., at næsten alle guldfiskene var døde, efter at der var smidt små ål i springvandet. Ålene kunne ikke overleve i springvandet og gik i forrådnelse.

I det hele taget har Nakskov ikke passet særligt godt på konsul Dans gave. Springvandet har flere gange været udsat for hærværk, og sidst gik det ud over hejrens næb, som blev knækket af i 2002. Der fandtes ikke nogen tegninger af fuglen, så man måtte ty til en billedhugger for at få genskabt næbbet. Billedhuggeren blev for øvrigt enig med sig selv om, at det måtte være en ål og ikke en slange som storken eller hejren har i næbbet.