Havnen i Næstved


Unge mennesker i en lille båd, der muligvis har tilhørt Wollander


Næstved Kulimport og et større skib ligger til kaj.


Næstved Gasværk set fra Gamle Havn.


Pakhus på havnen.


Regentparret besøger Næstved


Vestre Kaj. Korntørreriet og siloer ses til venstre i billedet.

Intro

Næstved havns placering er speciel for en købstad, for den ligger inde i landet og ikke ude ved kysten. Havnen blev indviet i 1938, og hurtigt skød erhvervs- og industribyggeriet op.

Gravkøer og muddermaskiner

Inden havnen i Næstved blev anlagt, havde man brugt pramme til og fra Karrebæksminde, hvor der var direkte adgang til havet. Det var en besværlig måde at fragte gods frem og tilbage på. Derfor besluttede man at grave ud og gøre vandvejen til Næstved by større og bedre.

Det store arbejdet med at lave havnen begyndte i 1935. Ude på vandet brugte man dampdrevne muddermaskiner til at lave en større sejlrende. Inde på land kørte gravkøerne for fuld kraft og åd sig frem bid for bid, indtil der var plads nok til de store skibe.


Undervandsbåde

Frederik Carl Christian Wollander var kendt i Næstved og især ved Susåen under navnet ”Skibsrederen”. Wollander havde byens største samling af små både, som folk kunne leje, hvis de ville sejle på Susåen.

Han reklamerede også med, at folk kunne få et gratis fodbad, hvis de lejede en kano hos ham. Og skal man tro på de beretninger, der findes om Wollander og hans både, så var den med fodbadet god nok. Bådene var nemlig i så dårlig stand, at de flere gange sank med folk i. Derfor omtalte folk i Næstved også Wollanders både som 'undervandsbådene'.

Da havnen blev bygget i 1930erne måtte Wollander flytte til den anden side af Susåen. Hans forretning og renomme levede videre på trods af den nye erhvervshavn, og han forblev Næstveds største skibsreder.