Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Havndrup
Intro
Havndrup er nævnt første gang 1486 i formen Haffndrup. Forleddet er mandsnavnet Hakun. Efterleddet ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkring 1800 560 ha. store ejerlav var i 1682 51% opdyrket. Det er dog muligt, at ejerlavet mindskedes i den mellemliggende periode som følge af hovedgården Hellerups ekspansion, hvorved opdyrkningsprocenten bliver for højt beregnet. Byen havde i 1682 trevangsbrug i vangelag med flere nabobyer og takseredes i 1684 til 103 tdr. htk. og tilsvarende til 100 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Byen betalte altså en meget høj landgilde. Af det oprindelige ejerlav er udskilt kirkebyen Hellerup, der senere opslugtes af hovedgården af samme navn. Hovedgården omtales fra 1419. Endvidere mod syd landsbyen Tarup, der atter nedlagdes, men bevidnes af marknavne på Tarup Tofte (1682). I samme del af ejerlavet lå Gundes Mølle, der ligeledes kendes fra marknavne. Havndrup er koblingsplaceret over en bæk, og der er muligvis tale om en middelalderlig bebyggelsescentralisering. Byen havde i 1664 skov til 8 svins olden. Havndrup stjerneudskiftedes i 1792, og siden er 13 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Under Nyborg len hørte i 1537 3 selvejergårde, medens Odensebispen havde 1 gård, der ved reformationen ligeledes kom til kronen. Herforuden havde Hellerup kirke 1 gård, ligesom præsten i Søllinge havde en annexgård. Endnu i 1610 synes Hellerup ikke at have haft nævneværdige besiddelser i Havndrup, men i 1664 var hovedgården blevet dominerende besidder med 10 gårde og 8 huse. I 1780 var Hellerup blevet enebesidder med 15 gårde a 7-0-1-7/18 tdr. htk. Endnu i 1844 var hovedgården (stort set) enebesidder, men i 1903 var overgangen til selveje omtrent afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder i 1700-tallet i forbindelse med en foretagen egalisering, men stiger herefter markant i det 19. årh. i forbindelse med overgangen til selveje. Antallet af huse var allerede højt i 1700-tallet som følge af hovedgårdens hoveribehov. I løbet af det 19. årh.s anden halvdel ekspanderer hus- og befolkningstal meget kraftigt. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen egaliseredes mellem 1682 og 1780. I midten af 1600-tallet opstod en stor selvejergård (1664: 39 tdr. htk.) i Havndrup beboet af en godsfoged.

Areal
560 ha. heraf opdyrket 1688: 57%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Stjernefigur vest og nord for byen - blokfigur i resten.