Havehuset i Den Fynske Landsby
Havehuset fra Riisingsminde i Den Fynske Landsby.
Havehusets have i Den Fynske landsby
Havehuset efter genopførelsen i Den Fynske Landsby.
Intro
Havehuset (hus nr. 2) stammer fra gården Riisingsminde, der var landsted for en odenseansk købmandsfamilie. Efter en brand i 1933 var havehuset det eneste tilbage på ejendommen, og det blev siden erhvervet af Den Fynske Landsby.
Bygningshistorie
Havehuset er bygget ca. 1800 under i indflydelse af de tanker, som lå bag ’den landskabelige’, ’engelske’ eller ’romantiske have’. I den romantiske have ville man skabe og kontrollere naturen i sin umiddelbare nærhed, således at såvel slette som bjerg, skov, sø og eng var repræsenteret. Haven var det sted, hvor man blev eftertænksom og ét med naturen. Meget passende kunne ånderne mødes i et havehus. Havehuset er mere udtryk for herregårdsambitioner end bondeliv.
Havehuset lå oprindeligt ved gården Riisingsminde - se havehuset i dens oprindelige omgivelser her.
Byggeskik
Havehuset er bygget i klassisk bindingsværk med eg som undertømmer og nåletræ som overtømmer. Taget er et stråtag af tagrør med kragetræsrygning. Huset har bræddegavle. Men hermed hører ligheden med bondebygningerne også op. Der er intet genbrugstømmer i huset. Kernen i havehuset er et ottekantet rum. Mod øst og vest er der tilføjet små rektangulære siderum. Huset har bygningsmæssige henvisninger til antikken i form af fire udskårne træsøjler, som bærer udhænget mod haven.
Den Fynske Landsbys haver
Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.
Prydhaven
Prydhaven – blomsterhaven, der har som vigtigste opgave at være en fryd for øjet – er en sen havetype. Det, at kunne afse jord til en have, der primært havde rekreative formål, krævede et vist økonomisk overskud, som ikke var til stede i den bredere landbefolkning før sidste del af 1800-tallet.
Det var først på slotte og herregårde og siden på de større præstegårde, at prydhaverne kom til. Her fulgte man den europæiske havetrend, der i 1800-tallet dikterede en overgang fra de franske barokhaver med streng geometri og stærkt kontrollerede haver til det, man kalder den romantiske have eller den engelske have. Den engelske have skulle ligne naturen mere, end man tidligere havde brugt det. Slyngede gange, grupper af buske, fritstående – gerne sjældne – træer, stenhøje, nøddegange og gerne et lysthus var elementer, der passede i en engelsk have. Det er også med denne havetype, at græsplænen kommer til.
Fra herre- og præstegårde bredte prydhaverne sig til de større gårde, mens mindre husmandssteder ofte slet ikke havde jord at afse til pynt.
Haven, der omkranser det lille havehus, er også en engelsk have. Den prydes af blandt andet store rododendronbuske, gamle rosearter, mod øst en morbærbusk og mod vest et lysthus af lindetræer.