Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Havbølle
Intro
Havbølle er nævnt første gang 1231 i formen Hakøbølæ. Forleddet kan være mandsnavnet haki eller navneordet haki, der betyder hage. Dette ord anvendes undertiden i stednavne om noget, der springer frem eller op i terrænet. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 335 ha store ejerlav var i 1688 37% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 68 tdr. htk. mod 59 tdr. i 1844. Byen har oprindelig været kystejerlav, men dette er sløret ved inddæmningen af Lindelse Nor (1868). Syd for Havbølle ligger en 100 ha stor mose. Havbølle synes udflyttet og udparcelleret fra Kædeby. Senere er hovedgården Vestergård udskilt af Havbølle ejerlav. Vestergård kendes som sædegård fra 1639. I 1664 var den på 36 tdr. htk. Havbølle blokudskiftedes i 1790, og siden er 10 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Kronen havde i 1200-tallet mindre besiddelse i Havbølle. I 1472 ejede Fårevejle 14 gårde (heraf 4 øde bol) formentlig næsten hele byen. Dette gods kom senere til Odense-bispen, der ved reformationen havde 10 egaliserede gårde der overgik til kronen. I 1573 erhvervede kronen yderligere en gård, medens Fårevejle i 1583 havde 2 gårde. I 1664 havde Vestergård samlet 6 gårde medens de tilbageblevne 7 krongårde fungerede som et embedslen for de skiftende landsdommere på Langeland. Omkring 1760 var Hjortholm dominerende besidder med 8 gårde a 5-0-0-2 9/16 tdr. htk. samt 5 huse. Grevskabet Tranekær havde 4 gårde, Skovsgård 2 gårde og 1 hus, Lykkesholm 1 gård, medens Vestergård havde 12 huse i byen. Endnu i 1844 var hele byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1662 til 1903 ret stabilt omkring 15. Antallet af huse var allerede højt i 1700-tallet som følge af nabohovedgårdens hoveribehov. I det 19. årh. ekspanderede hus- og befolkningstal i normalt omfang. Gårdene var i 1688 forholdsvis små, og byen havde allerede da et egaliseret præg som følge af den store lodsejerdel der blev egaliseret i senmiddelalderen. Byen er dog aldrig egaliseret i sin helhed.

Areal
335 ha deraf opdyrket i 1682: 37%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange mindre ret uregelmæssige blokke.