Haus Adalbert
Haus Adalbert som det så ud, da det i mellemkrigstiden var tysk forsamlingshus.
Det gamle Haus Adalbert som det ser ud i dag, hvor det bliver brugt til boliger og private virksomheder.
Intro
Blandingen af jugendstil og hjemstavnsstil i Helgolandsgade 9-11, det tidligere Haus Adalbert, gør bygningen arkitektonisk interessant. Samtidig rummer bygningen en spændende historie som forsamlingshus for det tyske mindretal.
Der var umiddelbart efter genforeningen – både blandt tyskere og danskere – stor forståelse for, at der skulle være plads til alle. Trods en adskillelse på det organisatoriske plan trivedes folk i almindelighed side og om side uden større kontroverser. Aktiviteterne i Haus Adalbert foregik derfor under fredelige forhold. Men det ændrede sig i løbet af 1930’erne.
Allerede i 1931 begyndte flere af de foreninger, der brugte Haus Adalbert, at klage til bestyrelsen. Årsagen var, at danske militærmusikere fra kasernen undertiden underholdt, når der var tyske fester. Klagerne understregede, at det ville være uhørt, hvis de rigsdanske musikere viderebragte, hvad der skete til de tyske fester. Det blev også nævnt, at det danske mindretal i Flensborg næppe ville hyre tyske musikere.
Dansk og tysk kom i løbet af 1930’erne i stigende grad til at stå overfor hinanden, hvilket også kom til udtryk i valgtallene. Ved folketingsvalget i oktober 1935 fik det tyske mindretal en generel fremgang over hele landsdelen, og den var også mærkbar i Sønderborg. De kommende år skærpede det tyske mindretal kravene om grænserevison og blev samtidig mere og mere nazificeret. Tolerancen og forståelsen forsvandt, og de nationale modsætninger blev trukket op på ny. Der var ikke langt til endnu en krig.
Efter 2. Verdenskrig blev det andre tider. Det tyske mindretal i Sønderjylland var nu mindre end det danske i Sydslesvig - og mindretallet måtte ca. 1985 sælge Haus Adalbert, der i dag bruges til boliger og private virksomheder.
I 1908 blev der bygget et stort hotel på Adalbertstrasse – i dag Helgolandsgade. Hotellet hed Hotel Prinz Adalbert og var et typisk jugendstilbyggeri, tegnet af arkitekten G. Willrath i Flensborg.
I april 1920 oprettedes Deutscher Bürgerverein Sonderburg i erkendelse af, at genforeningen med Danmark var forestående. Den nære forbindelse til tysk kultur og åndsliv ville dermed blive svækket. Mindretallet søgte et tilholdssted og i 1921 købte den tyske borgerforening bygningen på Helgolandsgade. Såldes fik tyskerne et smukt, centralt beliggende samlingssted, der kom til at hedde ”Haus Adalbert”. Alle byens tyske foreninger holdt deres møder her.
I 1927 blev der opført en lavere tilbygning med teatersal i en karakteristisk slesvig-holstensk hjemstavnsstil, tegnet af arkitekt Heinrich Stav. Stav er blandt andet kendt for de samtidige bygninger i Sönke Nissen-Koog ved Husum. Ved indvielsesfesten i december blev byggeriet beskrevet som et udtryk for mindretallets trofasthed overfor tysk kultur.
Det rummelige hus gav gode rammer for det tyske mindretals kulturelle udfoldelser med foredrag, teater, korsang og koncerter.