Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hauge
Intro
Hauge (Have) er nævnt føste gang 1397 i formen Steghehaghe. Navnet kommer af Haghi, der betyder indhegnet græsgang eller skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Have opmåltes i forbindelse med 1844 matrikuleringen sammen med Nisted. Af de i alt 140 ha. var i 1682 ikke mindre end 70% opdyrket. Hartkornet var i 1688 16 tdr. Rotationen i det lille ejerlav er uvis. Ejerlavformen synes at godtgøre, at Nisted og Have er udflyttet fra Anderup, men navneformen Stige Have fra 1300-tallet peger også på en forbindelse til Stige. Bebyggelsen er atypisk placeret helt ud til kysten i et perifert hjørne af ejerlavet, hvis grænser i det hele bærer et reguleret præg. I 1806 benævnes Have da også direkte som fiskerleje, hvilket det store antal huse også peger på. En gammeltofte i ejerlavet viser hen til forgængeren for den nuværende bebyggelse. Godsejere og selvejere Ejendommeligt nok forbliver besiddelsesforholdene i den lille by meget spredte. I senmiddelalderen nævnes således kronen, Albani Kirke i Odense og Ermegård Frillesdatter som besiddere i byen. I 1664 lå hovedparten af byen til Skt. Knuds Kloster len. Senere samledes byen under kronens ryttergods. Ved auktionen over dette i 1764 afhændedes 4 gårde a 3½-4 tdr. htk. samt 16 huse. Overgangen til selveje forløb herefter hurtigt og var allerede afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er nogenlunde stabilt (4-5) fra 1511 til 1903. I løbet af 1700-tallet vokser hustallet til betragtelige højder, og ekspansionen fortsætter omend i mere behersket form ind i det 19. årh. Befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 er moderat. Gårdene var i 1684 forholdvis små, og landsbyen havde et egaliseret præg.

Areal
Hauge Nistedgård og Tanggård: 140 ha heraf opdyrket 70%

Driftssystem


Udskiftningsår
1791?

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Hus i Hauge (Stige), ca. 1915. Billedet tilhører Lumby Lokalhistoriske Arkiv


Haugevej i Hauge (Stige), 1966. Billedet tilhører Lumby Lokalhistoriske Arkiv


Luftfotografi. Gartneriet Haugelund på Haugevej i Hauge (Stige).


Bageriet i Krogen, nu Rørkrogen 12, i Hauge (Stige), 1919. Billedet tilhører Lumby Lokalhistoriske Arkiv