Hastrup Mølle


Hastrup Mølle, omkring 1915 da Carl Frederik Schiøth nedlagde mølleriet.


Hastrup Mølle 1962. Mølleriet er nedlagt, og et dambrug oprettet.


Hastrup Mølle med fiskedamme i forgrunden 1962


Carl Frederik Schiøth 1842-1922 og hustru, Ansine Andrine Marie Christiansen 1844-. Møllere i Hastrup 1884 - 1919. Familine havde møllen 1852 - 1930

Intro

Måske er vandmøllen lige så gammel som herregården Hastrup, der første gang omtales i begyndelsen af Middelalderen. Møllen var med to underfaldshjul og to kværne. Mølleriet blev nedlagt i 1914

Møllere

Kendte mølle-forpagtere:
1661 Michel Møller
1683 Søfren Søfrensen
1687 Albert Jensen
1724 Peder Paaske
1755 Johan Raun Bering, han var kun 20 da han blev gift med Paaskes enke der var 44.
1786 Jens Olesen Rauff

Ejere:
1802 skøde til Jens Olesen Rauff
1809 skøde til Ole Jensen Rauff
1838 skøde til Christian Hegmann Rauff
1839 skøde til Jacob Peder Rahbech født 1812, søn af pastor Mathias Rahbech, Thyregod.
1845 skøde til adjunkt Nis Hansen og August Schou, der også købte Hastrupgaaard, for at oprette landbrugsskole på gården og møllen, men de opgav af økonomiske årsager
1851 autionsskøde til Jacob Peder Rahbech, der nu havde Farre Mølle
I 1852 solgte han begge møller.
1852 skøde til Johannes Frederik Schjøth
1878 skøde til sønnen Jens Henrik Schjøth
1886 skøde til broderen Carl Frederik Schjøth, han nedlagde mølleriet i 1914
1919 skøde til Christian Schjøth, han havde haft møllen i forpagtning siden 1908. Efter mølleriet blev nedlagt var der restaurant på stedet.
1938 skøde til Nis Nissen Jøker, der anlagde fiskedamme.
1941 skøde til Troels Bjerre (Jøkers svigersøn)
1945 skøde til købmand Ansgar Mortensen, Thyregod, der udviede fiskedammene betydelig, samt drev kartoffelhandel fra gårdens bygninger. Slægten er stadig på møllen.

Kilder:
Thyregod gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen.
Danske Møller 1934 af H. Loft.
Give Lokalhistoriske Arkiv.



Historie

Hastrup Mølle
Der er ingen, der ved , hvor gammel møllen er. Den kan være lige så gammel som Hastrupgård, da der var møller i 1200-tallet. Den omtales første gang i præsteindberetningen i 1638 i forbindelse med Hastrup,

Møllere i Hastrup mølle før 1700.
Den 30. jan. og 3. febr. 1649 blev den pantsat af Marie Below til hendes søstersøn Henrich Thott til Boltinggård, efter at han havde kautioneret for flere af hendes lån, bl. a. hos Corfitz Ulfeld på Mattrup. Sammen med andet gods blev møllen indløst, da Jørgen Kaas Hansen overtog Hastrup ved skøde fra Marie Below d. 25. jan. 1651. I dette skøde nævnes, at møllen lå ved gården, og den beboedes af Michel Møller. Den årlige mølleskyld var 34 tdr. mel, og af den jord, som mølleren brugte i Hastrup mark, skulle han svare 1 ørte rug (10 skp.). Af noget eng skulle han svare ½ harbopund smør (ca. 7½ kg). Den forholdsvis høje mølleskyld må betyde, at der har været ganske god søgning til møllen, og der må også have været avlet en del korn på egnen. I Hastrups jordebog, der er dateret d. 26. marts 1661, nævnes møllen meget kort, det var stadig Michel Møller, der var der. Den jord, som han havde i fæste fra Hastrup, opgives til 3 tdr. htk., landgilden var uændret 34 tdr. mel. I matriklen fra 1662 er der lidt flere oplysninger, men møllerens navn er ikke med. Hartkornet var 14 tdr. 2 skp., landgilden opgives til 24 tdr. mel, der nok skal være 34 tdr., og af jorden og engen svaredes 1½ ørte rug og ½ hbpd. smør. Der kunne årlig sås 1 td. rug og 4 skp. byg, og i engen avledes 2 læs hø. Som ejer står Jørgen Kaas, men han var faldet i krigen i 1658, og det var nu hans enke Karen Grubbe Jørgensdatter, der ejede Hastrup og møllen. D. 4. maj 1670 overtog de 2 brødre Jørgen Grubbe Kaas og Hans Kaas deres fædrene lod i Hastrup og tilliggende gods, og derved blev Hastrup mølle delt, så de hver havde en halvpart. Allerede d. 19. maj 1670 solgte Hans Kaas sin halvpart til sin bror, i skødet opgives denne halvpart til 8 tdr. 4 skp. htk., som Hans Kaas fik sikkerhed i for købesummen. D. 30. juni 1680 blev pantebrevet fornyet, men i 1682 blev Jørgen Grubbe Kaas amtmand over Lundenæs og Bøvling amter, og han købte Rybjerggård, derfor overlod han pantet til Hans Kaas for 10000 rd., som det var aftalt, at han måtte. Dermed var Hans Kaas eneejer af Hastrupgård med mølle og bøndergods.

Matrikuleringen
D. 4. aug. 1683 afleverede Jørgen G. Kaas en beskrivelse af møllen til brug for den ny matrikel i 1688. Hastrup mølle hørte under Hastrupgård. Hartkornet var efter den gamle matrikel 15 tdr., og efter den ny 9 tdr. Den lå under gårdens takst og var altså tiendefri. Der var 2 kværne, der blev drevet af underfaldshjul. Vandet til møllen kom fra Vester mølle og fra en stor sø, der lå vesten for Vester mølle. Der var undertiden stærk strøm, så der var 4 stigborde for omløbet og 3 stigborde ved møllekarmen, hvor ålegården også lå. Sommetider brød vandet ud. Der var 2 broer over til møllen, der havde søgning fra Thyregod og noget af Ejstrup sogn. Når man fraregnede det, som møllen med broer og omløb kunne koste at holde vedlige, så kunne hartkornet ansættes til 9 tdr. Det var foruden ålefangsten ved møllen, der brugtes af husbonden på Hastrup og derfor var opført ved gårdens ejendom. Møllens beskaffenhed var følgende: Den havde 2 kværne og 2 hjul, den blev drevet af underfaldende strygvand og kunne male både sommer og vinter, undtagen når der var hård frost. Tilløbet kom fra en anden mølle, der lå ovenfor og kaldtes Vester mølle. Denne kunne en kort tid tage vandet fra Hastrup mølle, så den ikke kunne male. Men eftersom åen af naturen havde sit løb til møllen, var der ikke nogen særlig bekostning ved den. Den havde dog ikke nogen påbudt søgning, og den måtte derfor ofte stå stille, da de udenom liggende møller fratog den sin næring. Den ene sten var 7 kvarter i bredden og temmelig god; den anden var 8 kvarter bred og noget forslidt. Til Hastrup mølle fandtes der ikke nogen pløjejord, bortset fra det, som den blev forundt af hovedgårdens grund". Taksationen var underskrevet af 3 mænd: W. C. Skinchell, J. Gierløf og Søfren Søfrensen, der tegnede 3 s'er som underskrift, så man må antage, at den sidste er mølleren, der havde afløst Michel Møller.

Henvisninger
Kilde: Thyregod Gårdhistorier af Ejner Bjerre Jørgensen