Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hasmark
Intro
Hasmark er nævnt første gang 1447 i formen Harsmarck. Der er flere muligheder for forleddets oprindelse. Det kan være afledt af 1) hars forhøjning), 2) harth (skov), 3) har (stengrund), 4) hargh (stendynge, hedensk helligdom) eller 5) hals (næs eller navn for den smalle indsejling til Odense Fjord). Efterleddet ’-mark’ betyder en landsbys dyrkede og udyrkede jord eller en nærmere betegnet del heraf.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 878 ha store ejerlav var i 1682 42% opdyrket, hvilket stemmer rimeligt overens med de forholdsvis store strandengsarealer i ejerlavet. Ejerlavet takseredes i 1688 til 151 tdr. htk. og i 1844 til 141 tdr. Byen havde i 1682 treårig rotation, men 4 vange. Bytomten var delt i to, Vesterballe og Østerballe. I sidstnævnte befandt sig en isoleret gruppe strandbol. Ejerlavet har oprindeligt været større, men er blevet reduceret ved hovedgårdene Knyles (Hofmansgave) og Hasmarkgårds anlæggelse. De to gårde havde fra 1591 fælles ejer, og Hasmarkgård forsvandt som selvstændig enhed v. 1700. Indtil 1756 udgjorde Hofmansgaves jorde en lille ø, Knyleøen, hvortil Hasmarkgårds jorde sluttede sig. Også den vestlige grænse synes at bære præg af en bebyggelses regulering. Byen stjerneudskiftedes i 1784, og kun et beskedent antal gårde er siden nedlagt/udflyttet. Godsejere og selvejere Allerede i 1447 omtales en væbner i Hasmark, medens Knyle nævnes som hovedgård fra 1483. Formentlig er der ved anlæggelsen og senere udvidelser af disse hovedgårde medgået en række bøndergårde. Allerede i 1610 var samtlige enheder i Hasmark - på nær 8 gårde - ugedagstjenere til de to hovedgårde. En del gårde var erhvervet fra kronen, der i 1537 foruden 4 selvejergårde ejede 3 fæstegårde i byen, ligesom man ved reformationen kom i besiddelse af yderligere 6 gårde, der tilhørte Odensebispen. Efterhånden samledes også de sidste krongårde under Hofmansgave, der endnu i 1844 ejede stort set hele byen, og som endnu i 1903 havde 10 enheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder med 3 fra 1511 til 1688 formentlig i forbindelse med hovedgårdsekspansion. Det usædvanligt høje gårdstal i 1664 skyldes tilstedeværelsen af 9 strandbol af 1-3 tdr.htk. på Ouitzowsholm (Hofmansgave) gods. De 8 af disse rubriceredes i 1688 som huse med jord. Fra 1688 til 1844 er gårdstallet stabilt, hvorefter en beskeden stigning indtræffer. Hustallet og befolkningstallet ekspanderer derimod i stort set normalt omfang i det 19. århundrede. Gårdstørrelsen er i 1688 ret lav som følge af en række smågårde, der danner en glidende overgang til de egentlige strandbol. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden. Byen rummer da også en vejrmølle.

Areal
878 ha heraf opdyrket 1682: 42%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1784 ?

Udskiftningstype
Fortrinsvis strimmeludsk. U-udskiftede moser mod Ø og V.


Hasmark Kirke. Billede fra DIS Danmark