Haslev Museum


Haslev Museumsbygning blev bygget i 1908 som byens jævnstrømsværk. I dag er rummet brugt til udstilling.


SEAS overtog jævnstrømsværket i 1922 og lukkede det kort tid efter. Lokalerne blev overtaget af Johs. Gordon Nielsen, der indrettede elektromotorværksted i bygningen.


I 1932 lavede Gordon Nielsen en ny overetage på bygningen, der blev brugt som bolig.I 1974 overtog Haslev Museum bygningen.


I 1932 byggede Johs. Gordon Nielsen en ny etage ovenpå bygningen, der blev brugt som bolig.


Den nuværende museumsbygning blev opført i 1908 som Haslev Jævnstrømsværk.Alderdomshjemmet der blev bygget ved siden af, krævede at der blev bragt orden på omgivelserne, og derfor etableredes en mur omkring bygning Senere blev der bygget en etage ovenpå.


Udsnit af udstillingen på Haslev Museum


Haslev Museums indgang

Intro

Haslev bys historie er tæt knyttet til etableringen af jernbanen og til industrialiseringen af Danmark. Se udstillingen om livet i stationsbyen og dens mennesker 1870-1920 på Haslev Museum.

Bygningen

Haslev Museum har siden 1974 haft til huse på det tidligere elektricitetsværk. Elekricitetsværket, som var et jævnstrømsværk, producerede strøm til Haslev by.

Bygningen blev opført af tømrermester H.F. Hansen i 1908. Bygningen skulle ligge på en gade, der var ved at blive anlagt mellem Jernbanegade og Præstevænget. I 1921 fik gaden navnet "Frederiksgade" for at hædre Frederik Moltke, lensgreven fra Bregentved, for hans mangeårige indsats for byen.

I 1922 opkøbte SEAS elværket og lukkede det nogle få år senere.


Adresse

Frederikgade 6
4690 Haslev

Få mere information, se åbningstider og priser på: www.kalklandet.dk


Stationsbyen

I 1870 kom jernbanen til Haslev. I løbet af ganske få årtier herefter, udviklede byen sig fra at være en traditionel landsby til at blive en blomstrende handelsby i stadig vækst med mange virksomheder og et stort antal uddannelsesinstitutioner.

Sydbanen, som førtes forbi Haslev, blev anlagt som en af de første i Danmark. Det var en vigtig strækning, fordi den forbandt København med storbyerne i Tyskland og dermed med det europæiske kontinent. Haslev lå med andre ord på strækningen mellem København og Hamborg. Langs banerne fik de nye stationsbyer, som Haslev, en væsentlig indflydelse på lokalområdet og de omkringliggende landsbyer. Jernbanen var nødvendig for at fragte varer mellem produktion og marked, men fik også en væsentlig kulturel og social betydning.

I en tid hvor mange mennesker udvandrede til Amerika, kaldtes Haslev for "Sjællands Chicago”. Det var dordi Haslev, ligesom Chicago, på få år udviklede sig til et regionalt knudepunkt for produktion, handel, kultur og uddannelse. Befolkningstallet i byen steg betydeligt og i 1911 var Haslev med sine 3668 indbyggere Danmarks største stationsby.