Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Harritslev
Intro
Harritslev er nævnt første gang 1231 i formen Haræslef. Forleddet er sandsynligvis mandsnavnet Haræk, sammensat af rig og rimeligvis tillægsordet ha(r), der betyder høj. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 478 ha store ejerlav var i 1682 57% opdyrket. Ejerlavet takseredes da til 105 tdr. htk. mod 87 tdr. i 1844. I forhold hertil er 1664 hartkornet påfaldende højt. Byen havde i 1682 alm. trevangsbrug. En landsbyhovedgård Harritslevgård er flyttet ned til engarealer og har herfra lagt beslag på et enemærke, der så godt som omkranser landsbyen og isolerer selve landsbytomten fra sine jorder. Skønt man ser bort fra hovedgårdens indhug ligger landsbyen dog underlig randplaceret i det store naturligt afgrænsede ejerlav. Mod sydøst vidner en Gammeltofte om bebyggelsens tidligere placering, medens marknavne på Astrup (ud mod grænsen til Smidstrup) allerede i 1498 vidner om en nedlagt middelalderbebyggelse. Godsejere og selvejere Allerede i 1200-tallet var Harritslevgård med dens fang, herunder Bogense, krongods, og Harritslevgård birk vedblev at bestå indtil ca. 1600. I 1560 solgte kronen Harritslevgård med bl.a. 2 møller og 20 gårde i Harritslev by til Jørgen Svave. Harritslev by fortsatte tilknytningen til hovedgården endnu i 1844, men overgangen til selveje var afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i Harritslev by må før hovedgårdens ekspansion have været langt større, men den 150 tdr. htk. (1664) store hovedgårdstakst synes allerede at være skabt i middelalderen. Fra 1511 til 1688 synes gårdtallet i hvert fald at være stabilt, idet der snarere tilkommer en række smågårde og huse direkte på Harritslevgårds marker, der desuden rummer 2 møller, samt i 1664 tillige en avlsgård, Fredskovgård på 9 tdr. htk. (muligvis stamgården til avlsgården Kristianslund med 24 tdr. htk. o. 1800). I 1694 oprettedes af nogle ødegårde i Harritslev by endnu en sædegård, Lille Harritslevgård, umiddelbart øst for byen, den nedlagdes imidlertid allerede i 1720’erne. Sandsynligvis er denne oprettelse skyld i at gårdtallet daler yderligere fra 1688 til 1774. Hustallet i byen var allerede højt i 1600-tallet, som det er typisk for hovedgårdsnære landsbyer, og hustallet ekspanderede i normalt omfang igennem det 19 årh., medens befolkningstallet nok var steget i 1845, men i 1901 var tilbage på 1787 niveauet. Gårdene var i 1688 af gennemsnitsstørrelse. Byen egaliseredes første gang mellem 1664 og 1682 og egaliseredes endnu en gang i 1700-tallet. I 1783 bestod byen af 13 gårde a 6-0-2- 4/7 tdr. htk. og 2 gårde a 1-4-0- 3/7 tdr. htk.

Areal
478 ha heraf opdyrket 1688: 57%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning