Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Harndrup
Intro
Harndrup er nævnt første gang 1319 i formen Harnethorp. Forleddets tolkning er usikker, men en af mulighederne er, at det oprindeligt er et ånavn og en identisk dannelse med det tyske ’harn’, som betyder urin. Efterleddet ’-torp’ betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 816 ha store ejerlav var i 1682 49% opdyrket. Byen havde da det for egnen typiske tovangsbrug med en lille tredie mark, der anvendtes årligt og takseredes til 128 tdr. htk. mod 143 tdr. i 1844. Mod vest er udflytterbyen Graderup udparcelleret, den lå i 1682 vistnok i dyrkningsfællesskab med Harndrup. I 1664 opgøres skoven til ikke mindre end 214 svins olden, men det noteres at den er meget forhuggen. Harndrup blokudskiftedes i 1779, og siden er 16 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
Harndrup husede i senmiddelalder et væbnergods (omtalt som sædegård fra 1435-1503), hvortil øjensynlig lå i hvert fald 2 jorder (gårde) i Harndrup. I 1494 skøder Ejler Bryske halvparten i 1 gård i Harndrup til Jørgen Marsvin.

I øvrigt spiller gejstlige besiddelser en ret stor rolle. I 1319 skødede Brode Hugorm til Vor Frue skole i Odense (Odense Provsti) 2 store gårde med 3 husmænd (gårdsæder) og 1 mølle. Dalum Kloster ejede i 1533 4 gårde og 1 hus, medens kronen endnu i 1586 besad 1 selvejergård, hvortil kommer 1 præstegård. I 1579 havde kronen imidlertid afhændet 3 gårde i Harndrup til Kærsgård (formentlig af det tidligere gejstlige gods). I 1664 var kronens andel nede på 5 gårde og 7 huse, hvoraf det ene tilforn var kirkeladen.

Blandt adelen ragede Kærsgård op med 9 gårde og 4 huse, medens Søndergård havde 4 gårde. Harndrup mølle (uden avl) lå til borgmesteren i Middelfart. I 1760 var Kærsgårds andel reduceret til 4 (egaliserede) gårde, medens Holsegård (i 1764) ejede en enkelt gård. Overgangen til selveje forløb tidligt og var stort set afsluttet i 1844.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er uændret fra 1606 til 1774, men stiger herefter i kraftigt omfang frem til 1903, ligesom hus- og befolkningsekspansionen i det 19. årh. er usædvanligt kraftig. Gårdene var i 1684 lidt under middel størrelse og allerede i 1568 noterer præsten at sognets 22 bønder er fattige, 'thi de har kun 12 otting jord at pløje og så på'. En gård på 18 tdr. hartkorn i 1664 er muligvis identisk med den tidligere væbnergård.

Harndrup mølle i en smuk stråtækt bindingsværksgård var endnu i brug i 1956. Byen synes kun at have gennemgået beskedne lodsejervise egaliseringer.


Areal
816 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1779

Udskiftningstype
Blokudskiftning små uregelmæssige blokke


Harndrup Kirke. Billede fra DIS Danmark