Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Haraldskær HerregårdIntroHaraldskær Herregård har eksisteret siden begyndelsen af 1400-tallet. I dag benyttes herregården som kursuscenter og hotel.HerregårdenDen ældste kendte ejer af Haraldskær er stormanden Niels Friis, der i 1434 besad gården. Hans efterkommere ejede Haraldskær indtil 1677, hvor den på det tidspunkt noget forarmede herregård blev solgt. I 1751 blev Haraldskær købt af Gerhardt de Lichtenberg, købmanden fra Horsens der også ejede både Engelsholm Slot og Kjeldkær hovedgård i Vejle Ådal. Fra slutningen af 1700-tallet til 1969 gik herregården fra ejer til ejer, hvorefter Boligselskabernes Landsforening købte Haraldskær. Siden da har herregården fungeret som kursuscenter og hotel.
Det middelalderlige Haraldskærs udformning kendes ikke. De nuværende bygninger går tilbage til o. 1590, hvor Albert Friis opførte hovedfløjen i renæssancestil. Der var tale om et enkelt hus i to stokværk over kælder med et trappetårn på østsiden til at forbinde alle etager. I 1768 blev der opført endnu en fløj i et stokværk. Gården var på dette tidspunkt omgivet af en voldgrav, der blev tilkastet i midten af 1800-tallet. I 1916 blev hovedbygningen restaureret indvendigt af ejeren fabrikant C.M. Hess fra Vejle. I 1970’erne blev slottet moderniseret og værelsesfløjen kom til.
I 1835 blev der ved Haraldskær Mose fundet et moselig, der øjeblikkeligt blev udråbt til at være den norske dronning Gunhild, der skulle have været gift med Harald Blåtand omkring midten af 900-tallet, kendt fra Saxo. Liget fik herefter en kongelig begravelse i en træsarkofag i Skt. Nikolaj kirke i Vejle. Senere viste det sig dog, at der i stedet var tale om et moselig fra ca. år 490 f.v.t. - omtrent 1500 år ældre end Harald Blåtand. Moseliget kan endnu i dag ses i sidekapellet inde i Skt. Nikolaj kirke i Vejle.
Henvisninger:
Læs mere om Haraldskær på VejleWiki Haraldskær
www.haraldskaer.dk
Danske Slotte og Herregårde, bd. 15. (red.) Aage Roussell Kbh. 1967.
Historiske tildragelserBemærkninger til navnetEjerrække
Hovedbygningen ved Haraldskær, 1981.
Haraldskær hovedbygning set fra parken. ©Vejle Stadsarkiv
Haraldskær hovedbygning set fra parken. ©Vejle Stadsarkiv
Hovedbygningen ved Haraldskær, o. 1890-1900. ©Vejle Stadsarkiv
Hovedbygningen ved Haraldskær Herregård omkring 1920-25. ©Vejle Stadsarkiv
Tegning af Haraldskær Herregård omkring 1880.
Haraldskær - hovedbygningen, 1930-40
Haraldskær Herregård set fra parken, o. 1970.
Haraldskær Herregård i 1970-erne. En del af hovedbygningen og sidefløj set fra gårdspladsen.