Hammersvold


Den brede, vandfyldte voldgrav der skiller gårdbanken fra tårnbanken. Foto Susanne Outzen


Plantegning af Hammersvold.


Rekonstruktionsforsøg af Hammersvold ved Mads Stage.

Intro

Hammersvold er et stort middelalderligt voldsted omgivet af volde og grave i et tidligere moseområde. Voldstedet er sporadisk undersøgt af amatørarkæolog Svend Dyhre Rasmussen.

Borge og voldsteder i Næstved Kommune

Voldstederne i Næstved Kommune er i hovedsagen private, selvom kronen på én eller anden måde kan knyttes til flere af dem. Det gælder for eksempel Gunderslevholm, Padeborg (senere Sparresholm) og Husvolden i Næstved, der alle omtales i Sjællandske Krønike og blev erobret af Valdemar Atterdag, under hans erobring af magten over et splittet Danmark i midten af 1300-årene. Voldstederne er ofte forgængere for en senere herregård eller mindre gård og ligger derfor ofte stadig i tilknytning til disse. Der er derfor sjældent offentlig adgang til stederne. Endvidere er kun få af lokaliteterne arkæologisk undersøgt. Det er derfor ret få og spredte oplysninger, der kan gives om de enkelte voldsteder. Ved gennemgangen af de udvalgte anlæg vil man se, at ikke alle kan henføres til højmiddelalderen, men noget senere. Anlæggene er taget med alligevel, idet de historiske, bygnings- og dateringsmæssige omstændigheder ikke er endeligt belyste. Borganlæggenes udvikling i Næstved Kommune knytter sig i alt væsentligt til, hvad der skete på landsplan.


Voldstedet

Topografi
Hammersvold ligger sydligst i Tystrup sogn og et betydeligt voldsted. Lige øst for voldstedet opførtes omkring 1855 en skovriddergård. Navnet Hammersvold er siden knyttet til stedet.

Voldstedet består af to omtrent kvadratiske borgbanker, ca. 40x40 m i basis, liggende i hinandens forlængelse i nord-syd, skilt ved en ca. 9 m bred, tidligere vandfyldt grav. Den søndre banke er noget højere end den nordlige. Bankerne har haft fælles grav med en ydervold, der delvis er bevaret i øst og vest. Dertil kommer en tredje banke mod syd, ca. 60x80 m, ca. 2,5 m høj og med en uregelmæssig form. Banken er helt bevokset, men man aner endnu bankens dimensioner. Den tredje banke er muligvis opstået naturligt, mens de to nordre er kunstigt opbygget i terrænet, der er præget af lave, fugtige omgivelser – tidligere mose.
Hulebækken fra Tranemosen løb tidligere ind i den sydlig voldgravs vestende og ud igen i østenden. Nu er stedet gennemdrænet og afvandet.

Historien
Der kendes ikke meget til Hammersvolds historie i middelalderen, hvilket er med til at vanskeliggøre tolkningen af anlægget. Muligvis har stedet forbindelse til Vinstrupgård, der omtales en del i de skriftlige kilder, men hvis eksakte placering er usikker. Måske Pontoppidan havde ret, da han i 1787 skrev om Tystrup sogn: ”I dette sogn haves fordum været to herregårde, Hammersvold og Vinstrupgaard…” Men Hammersvolds bygningshistorie klarlægges under alle omstændigheder bedst ved fornyede arkæologiske undersøgelser.


Svend Dyhre Rasmussens undersøgelser

Amatørarkæologen Svend Dyhre Rasmussen, der hovedsagelig er kendt for sin medvirken ved undersøgelserne i Borip Ris i 1950erne og 60erne, undersøgte i 1949 på egen hånd Hammersvold, indtil han i september blev standset af Nationalmuseet. Voldstedet er fredet, og det er ikke tilladt at foretage arkæologiske undersøgelser.

Svend Dyhre nåede imidlertid at gøre en række interessante iagttagelser på stedet: På nordbankens sydøstre hjørne fandt han umiddelbart under terræn en 11 m lang kampestensrække, der løb langs bankens sydside. I vest forsatte den nordpå og efter ca. 7 m mod øst, således at der tegnede sig et fundament af en bygning. På den noget højere sydbanke fandt Dyhre ca. 30 cm under terræn et 10-140 cm tykt lag af muld iblandet en del trækul, dyreknogler, jernrester, heriblandt jernnagler og en lysepibe, keramikskår, munkesten og marksten. Umiddelbart herunder lå munkesten og kampestenssætninger med svage spor af mørtel, men ingen reel munkestensmur. Om laget med trækul berettede Dyhre senere. ”Overalt var der spor af trækul, store og små stykker, brændte ben og lignende. Jeg har endog konstateret smeltet jern – brændt fast på en munkesten.” Bygningerne er altså brændt på et tidspunkt, og efter branden har tomten fået lov at henligge i ruin en årrække, idet Dyhre bemærkede et tyndt, ca. 2-2,5 cm, lag over de nedstyrtede sten. Derefter er en påfyldning af banken iværksat - muligvis i forbindelse med forberedelsen til en nyopførelse, der imidlertid aldrig blev iværksat. De fundne keramikskår daterede Dyhre til perioden 1200 til 1400-årene. Svend Dyhre Rasmussen konkluderede, at den nordlige banke må have udgjort ladegårdsbanken, men den sydlige har været tårnbanke. Han foreslog desuden, at Hammersvold kan være en forgænger til Kastrupgård, der tidligst kendes fra 1468.