Halsted, Det Røde Hus


Det Røde Hus set fra nord med landevejen i baggrunden.


Det Røde Hus

Intro

Det Røde Hus lå oprindeligt i Dyrehaven ved Halsted Kloster. I 1924 blev huset flyttet til sin nuværende placering og indrettet til chaufførbolig. Det Røde Hus indgår i dag i det helstøbte, kulturhistoriske miljø, som Halsted by udgør med tydelig tilknytning til herregården Halsted Kloster.

Halsted Kloster, Det Røde Hus
Maribovej 283
4900 Nakskov
Det Røde Hus, bestående af et beboelseshus i bindingsværk (slutningen af 1800-tallet) og det bagved liggende skur af træ

Fredet i 1989

BBR-nummer: 360-2819-20


Det Røde Hus, chaufførbolig til Halsted Kloster fra 1924-1960, er opført i slutningen af 1800-tallet og flyttet til sin nuværende placering fra Dyrehaven i 1924.

Navnet refererer til de røde mursten i bindingsværkets tavler, som aldrig har været kalket. Røde Hus fungerede mens det endnu stod i Dyrehaven i en periode som bolig for gårdens skytte.



De karakteristiske huse langs landevejen i Halsted by er alle opført som boliger for Halsted Klosters ansatte eller erhverv knyttet til herregården. Som sådan har husene oprindeligt været uden større jordtillæggender.

Strukturen for placeringen af bygningerne er afledt af landevejen, som i 1819 blev reguleret gennem Halsted.

Husenes forskellige benævnelser refererer til de mange funktioner og stillingsbetegnelser, som var en del af herregårdsmiljøet i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.


I 2015 er ansøgt om affredning af Det Røde Hus med henblik på nedrivning.