Halsted, Den tidligere Skovridergård


Den tidligere skovridergård i Halsted


Maribovej 252


Den tidligere Skovriddergård


Den tidligere Skovriddergård set forfra

Intro

Halsted Kloster Golfklub har siden 1996 haft til huse i den tidligere skovridergård. Den tidligere skovridergård med sidehuse indgår i dag i det helstøbte, kulturhistoriske miljø, som Halsted by udgør med tydelig tilknytning til herregården Halsted Kloster

Halsted Kloster, Den tidligere Skovridergård
Maribovej 252
4900 Nakskov
Den tidligere Skovriderbolig, tre længer i bindingsværk (ca. 1800-tallet) samt udhuset i bindingsværk.

Fredet i 1989

BBR-nummer: 360-4673-1 og 360-4673-2


Den tidligere skovriderbolig er opført i begyndelsen af 1800-tallet, og husede op igennem det 19. århundrede herregårdens godskontor i vestlængen. Senere indrettedes ligeledes bolig for godsforvalteren.

Bygningerne rummede desuden bolig for skovrideren, ligesom vestfløjen, efter godskontoret blev flyttet, i en periode rummede bolig for hushovmesteren. Bygningen havde stråtag frem til 1963.


Frem til begyndelsen af 1900-tallet fremstod den tidligereskovridergård som resten af Halsteds huse hvidkalkede over stok og sten. Omkring 1920 blev bindingsværket trukket op i sort og omkring 1940 blev husene kalket i den nuværende rødlige okkergule farve med sort bindingsværk.

Farvevalget skal efter sigende referere til familien Vinds slægtsvåben i gul og sort.


De karakteristiske huse langs landevejen i Halsted by er alle opført som boliger for Halsted Klosters ansatte eller erhverv knyttet til herregården. Som sådan har husene oprindeligt været uden større jordtillæggender.

Strukturen for placeringen af bygningerne er afledt af landevejen, som i 1819 blev reguleret gennem Halsted.

Husenes forskellige benævnelser refererer til de mange funktioner og stillingsbetegnelser, som var en del af herregårdsmiljøet i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.


Den tidligere skovridergård har siden 1996 fungeret som klubhus for Halsted Klosters Golfklub.

I 2015 er ansøgt om affredning af den tidligere skovridergård med henblik på nedrivning.