Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Halligen Jordsand
Intro
Halligen Jordsand var engang beboet, men i 1895 tog havet det sidste hus.

Jordsand
Betegnelsen ’hallig’ bruges om en uinddiget marskø, der fra tid til anden oversvømmes helt af havet. Jordsand var den eneste hallig i den nuværende danske del af vadehavet. I 1998/99 forsvandt den sidste vegetation, og siden har den ikke været betegnet som en ø, men som et højsande. Tidligere var Jordsand beboet og i 1600-tallet var der to gårde eller huse på øen. I 1807 opmåltes øen til at være 40 ha, men adskillige stormfloder gjorde, at den i 1973 var skrumpet til blot 2,3 ha, og vinteren 1998-1999 udslettede de sidste rester af øen. Fast beboelse blev allerede opgivet omkring år 1700, men frem til 1923 blev øen fortsat brugt til græsning. Havet har i tidens løb fjernet spor af huse og værfter. Under stormfloden i 1895 tog havet det sidste værft med et grundmuret stråtækt hyrdehus. I 1969 fandt man en cisternebrønd som et håndgribeligt bevis på, at øen har været beboet og i 1975 fandtes endnu en brønd. Halligen Jordsand blev fredet allerede i 1907 som et vigtigt rasteområde for fugle, og fredningen videreførtes i Danmark efter Genforeningen i 1920. I 1939 blev Jordsand en del af det nyoprettede vildtreservat i Vadehavet.