Hald Ruin


Soya Jensen malede billedet af Hald Ruin sommeren 1900.


Hald Ruin set mod syd-øst. Andreas Fritz var landskabsmaler og fotograf (1828-1906)


Troels Mikkelsen - Wing Photo

Intro

Biskop Jørgen Friis blev færdig med sin borg i 1528. Efter Grevens Fejde og Reformationen 1536 blev alt kirkegods og dermed også Hald Borg krongods. 25 lenmænd afløste hinanden indtil 1667, hvor godset blev givet til den jødiske familie de Lima.

De fem Halder

På Hald Hovedgård finder man 5 steder ruiner og voldanlæg fra 1200-tallet til 1700-tallet. Foreningen De fem Halder arbejder for at få ruiner og voldanlæg mere frem i lyset og formidlet til en bredere offentlighed.

Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen og Viborg Kommune har lavet en rammeplan for området.


Lensmænd på Hald

Efter reformationen konfiskerede kongen alt katolsk ejendom i Danmark, og således blev Hald krongods fra 1536 til 1663.
25 lensmænd afløste hinanden i de 125 år:

1536 - 1540 HENRIK RANTZAU - havde ingen større tilknytning til stedet. Godset var pantsat til
holstenske adelsmænd.
1540 - 1541 HENRIK BLOME - måtte flygte efter at have dræbt en nabo Henrik Bjørnsen fra Stenalt.
1541 - 1544 CHRISTOFFER ROSENKRANTZ - købte senere Lynderupgård.
1544 - 1569 OTTE KRUMPEN - havde lenet i 25 år, hvilket er længere end nogen anden lensmand.
Blev senere rigsmarsk - altså øverstbefalende for hæren. I 1567 brokkede kongen sig
over at han ikke ville stille med heste og harnisk for at gå i krig - Otte Krumpen var da
82 år!
1569 -1573 CORFITZ VIFFERT - havde en del bøvl med at få bønderne til at gøre hoveri, efter at
forgængeren ikke havde krævet noget videre af dem på det felt.
1573 - 1583 NIELS JONSEN - kom i sine 10 år på Hald til at skylde kongen et anseeligt beløb. Hald
har aldrig været nogen guldgrube!
1583 - 1585 NIELS SKRAM - er der ikke noget videre at fortælle om.
1585 - 1592 JØRGEN SKRAM - brugte en del ressourcer på at vedligeholde det efterhånden noget
forfaldne slot.
1592 - 1596 HENRIK BELOW - tilsyneladende en stille tid.
1596 - 1601 JØRGEN FRIIS - en slægtning til biskopen, der byggede Hald Slot.
1601 - 1611 CHRISTIAN HOLCK - pesten "Den hvide Død" gjorde alvorligt indhug i befolkningen.
1611 - 1613 KJELD KRABBE - døde allerede efter et år som lensmand.
1613 - 1636 KNUD GYLDENSTJERNE - var lensmand i 24 år, men søgte under svenskekrigene
beskyttelse i København, mens Hald blev grundigt udplyndret af fjenden. Det
bemærkes at han faktisk boede på Hald, hvilket indikerer at det gjorde de andre
lensmænd ikke nødvendigvis.
1636 - 1648 JØRGEN SEEFELDT - der er mange ødegårde efter krigen.
1648 - 1655 FRANDS POGWISCH - døde som lensmand på Hald, som hans kone beholdt i et
"nådensår".
1655 - 1656 MOGENS ARENFELDT - kort ophold!
1656 - 1658 ULRIK CHRISTIAN GYLDENLØVE - Chr. IV's søn med Vibeke Kruse. Den unge mand
havde så meget andet at gøre, at han næppe har ofret Hald megen opmærksomhed, før
han døde kun 28 år gammel under svenskernes belejring af København.
1658 - 1661 OVE GJEDDE - søhelten har sikkert heller ikke brugt meget tid på det efterhånden
meget udpinte gods midt i Jylland.
1661 - 1663 EBBE GYLDENSTJERNE - havde som hovedopgave at afhænde godset fra kronen.

Hald Slot blev brugt som afdrag på en gæld som kongen havde oparbedjet hos den jødiske juvelerfamilie de Lima fra Hamborg. Familien tog ophold på godset indtil de igen solgte til Gregers Daa i 1703. Daa opgav det efterhånden noget forældede borganlæg og byggede i stedet en mere normal gård, som lå i den nuværende park ved Hald Hovedgård. Størstedelen af bygningerne blev reven ned og genbrugt ved det nye byggeri.


Naturen omkring Hald Ruin

Hald Sø er med sine 31 meter en af landets dybeste søer.
Den er udformet af isen som en tunneldal med et stort dødishul på bunden.
Hald Sø har siden 1985 fået kunstigt åndedræt via en ilttank ved sydenden af søen, hvorfra der sommeren igennemledes rent ilt til bunden.
Søen er kendt som et godt fiskevand med bl.a. søørreder, gedder, aborrer, ål og knuder.
Søen har et rigt fugleliv. Skarvkolonien, der kan studeres fra tårnet på Hald Ruin fylder meget, men derudover møder man isfugl, fiskehejre, lappedykker og en lang række andre svømmefugle både som ynglende og på træk.