Hages Dige mellem Rødbyhavn og Lalandia


Hages Dige set fra Østersødiget mod Hagesvej


Lidsø Inddæmning. Kort fra 1862


Hages Dige med højvandsvold. Kort fra 1862

Intro

Mellem Rødbyhavn og Lalandia strækker en jordvold sig fra Hagesvej til Østersødiget. Jordvolden kaldes Hages Dige. Det er ikke noget dige, men en dæmning. Læs om dens omtumlende tilværelse, der starter den 24. december 1860.

Historie

Dæmningen anlægges 1860/61

Første spadestik til Hages Dige blev taget den 24. december 1860. Inden årets udgang var der anlagt knap 40 m af dæmningen. Dæmningen startede fra stranden (Myggefjed) med retning mod fastlandet (Rødby Fæland).
Det var også i sidste øjeblik. Alfred Hage (1803-1872) fik i 1857 kongelig bevilling på inddæmning og udtørring af Rødby Fjord. Gentagne gange havde han søgt og fået udsættelse af tidspunktet for igangsætttelse. Indenrigsministeriets tålmodighed var ved at være opbrugt. Såfremt Alfred Hage ikke havde påbegyndt inddæmningsarbejdet inden 31. december 1860, ville den kongelige bevilling bortfalde.
I løbet af 1861 blev dæmningen færdigbygget. Længden blev ca. 250 m. Dæmningen skulle være den østlige grænse for inddæmningen af Rødby Fjord.

Hages Dige forhindrer vandgennemløb

Vandet fra fladstranden mellem Syltholm og fastlandet (øst for det nuværende Rødbyhavn) kunne efter opførelsen af Hages Dige ikke længere have udløb gennem Dragsminde Gab og Kramnitse Gab.
Risikoen for oversvømmelse af fastlandet var dermed blevet større. Det fik ejeren af Strandholm (dengang Lineslyst) til i 1861 at søge om kongelig bevilling til at inddæmme og tørlægge fladstranden. Resultatet blev Strandholm Inddæmning (= Lineslyst Inddæmning).

To sluser indbygges i Hages Dige i 1862

I 1861 overgik den kongelige bevilling til inddæmning og udtørring af Rødby Fjord til et engelsk aktieselskab. Alfred Hage var aktionær.
Alle åbninger mod Østersøen blev lukket. To dampmaskiner skulle pumpe fjorden læns i løbet af 6 måneder. Udpumpningen begyndte i oktober 1862.
Stik mod alle beregninger steg vandet i fjorden. Selskabet fik i efteråret 1862 tilladelse til at indbygge to sluser i Hages Dige. Forudsætningen var, at sluserne igen skulle lukkes midt i marts måned 1863.

Hages Dige gennembrydes marts 1864

Vandstanden i fjorden blev højere og højere. Selskabet fik besked på at indbygge én eller flere sluser, så vandet kunne få afløb til Østersøen. Det passede ikke selskabet. I stedet anbragte de 5 store hæverter ved Kramnitse.
I marts 1864 var vandet i fjorden steget så meget, at Hages Dige måtte gennembrydes. Bruddet havde en længde på ca. 25 m.
I november 1864 ødelagde en stormflod dæmningerne og udtørringen af Rødby Fjord blev opgivet.

Hages Dige repareres og forlænges med en højvandsvold 1867

I 1867 modtog Alfred Hage igen kongelig bevilling på inddæmning og udtørring af Rødby Fjord.
Første del omfattede inddæming og udtørring af det, der senere kaldtes Lidsø Inddæmning. En dæmning blev anlagt fra Lidsø Skov til Bredfjed. En anden dæmning forbandt Lidsø med fastlandet over Lids Vejle. Endelig blev Hages Dige repareret og forlænget med en højvandsvold over Krage Sø til de højereliggende jorder ved Gammelgaard.
Slusen i Hages Dige blev fjernet og det blev bestemt, at der for fremtiden ikke måtte anbringes nogen sluse i denne dæmning.

Store ødelæggelser på Hages Dige ved stormfloden 1872

Inddæmningen og udtørringen lykkedes. Men i november 1872 blev store dele af Hages Dige igen nedbrudt. Det inddæmmede blev oversvømmet. Et større reparationsarbejde blev sat i gang. I 1874 blev denne del af inddæmningen godkendt af myndighederne.

Litteratur: N. E. Hyldtoft: Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord. Museum Lolland-Falster, 2009, side 149-166 og side198-212.


Hages Dige i dag

Hages Dige fremstår i dag i sin fulde udstrækning fra Østersøen til Hagesvej. Den har ingen nutidig funktion, men den lægger dog gerne ryg til en lille spadseretur.
Hvor dæmningen slutter ved Hagesvej, er der indrettet parkeringsplads. På toppen af dæmningen er der ”anlagt” en lille gåsti eller cykelsti.