Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hagenskov
Intro
Hagenskov blev anlagt i kystskoven, og nød godt af det varierede udbud af muligheder, som skov, kyst, eng og ager gav. Hagenskov var allerede i midten af 1200-tallet en vigtig kongelig besiddelse, som kom til at spille en central rolle i historien. Den anerkendte danske maler, Jens Juel fik i 1790’erne bestilling på et monumentalt grupppeportrætmaleri forestillende storkøbmand Niels Ryberg med familie. Niels Ryberg havde i 1760’erne købt godset Frederiksgave, som oprindeligt hed Hagenskov, og ti år senere opført et nyt og stort bygningskompleks i stedet for de gamle. Niels Ryberg var med rette stolt heraf, hvorfor godset med de omgivende jorder også blev inddraget i familieportrættet. For at pejle sig ind på emnet udførte Jens Juel blandt andet et lille forarbejde af Hagenskov i form af et landskabsmaleri; denne studie tilhører nu Fyns Kunstmuseum.

H.C. Andersen
H.C. Andersen besøgte Frederiksgave efter et ophold på Flenstofte 9.-14. august 1830. På Frederiksgave boede agent Johan Christian Ryberg, der i 1800 havde købt Flenstofte, 1804 tillige Frederiksgave. I et brev til Edvard Collin 18. august 1830 omtaler H.C. Andersen kort besøget: ”Af mit sidste Brev saae De, at jeg var avanceret til Faaborg, det er ret en venlig lille By, og jeg morede mig fortræffeligt. Agent Voigt kjørte mig derfra til Flenstofte hvor jeg snart blev hjemme, da Fru Bindesbølle er meget godmodig og munter. En Middag var jeg inviteret paa Frederiksgave, hvorfra de kjørte mig til Assens hvor jeg var to Aftener sammen med Jomf: Jürgensen;”

Kunstværket
Jens Juel (1745-1802): ”Udsigt mod Frederiksgave på Fyn”. 1790’erne Lokaliteten Godset Frederiksgave, der er beliggende 7 km sydøst for Assens, har ført en omskiftelig tilværelse med mange forskelligartede ejere. Frederiksgave nævnes første gang som krongods i 1251 under navnet Hagenskov, men det kan være endnu ældre. I 1667 skænkede Frederik 3. Hagenskov til en af sine betroede mænd, gehejmeråd Niels Ottesen Banner. For at vise kongen sin taknemmelighed, fik han meget passende ændret godsets navn til Frederiksgave. Middelalderborgen nedbrændte i 1741, hvorefter en midlertidig hovedbygning blev opført. I 1766-67 købtes godset af storkøbmanden, konferensråd Niels Ryberg. Han lod i årene 1774-76 en ny klassicistisk hovedbygning på 11 fag i to stokværk opføre efter tegning af arkitekt G.E. Rosenberg, hvorved Frederiksgave kom på omdrejningshøjde med andre herregårde i nabolaget, eksempelvis Langesø (der tilskrives Rosenberg), samt Glorup og Krengerup. Frederiksgave, der er et hvidpudset langhus med markante sandstensindfatninger og gesimsbånd mellem hovedetagerne, har stort set bevaret sit oprindelige udseende, blev placeret omkring ½ km nordvest for den gamle borgs voldsted og forsynet med ladegårde og haveanlæg, således at hele komplekset nu optrådte som et harmonisk firefløjet anlæg med forbillede i fransk barok. Frederiksgave gik i arv til Niels Rybergs søn, etatsråd Johan Chr. Ryberg, som imidlertid gik fallit i 1824 og måtte afstå godset til staten, der generøst lod ham og hans kone blive boende livet ud. I årene 1841-48 boede kronprins Frederik - den senere Frederik 7. - i sin egenskab af guvernør over Fyn på skift på Frederiksgave og på Odense Slot, hvor han indtil 1844 ledsagedes af sin hustru, prinsesse Mariane, som da forlod ham grundet hans forbindelse til Louise Rasmussen, senere grevinde Danner. Efter en række skiftende ejere købtes godset i 1954 af Preben Caroc Schall Holberg. I 1962 blev hovedbygningen fredet. Samtidig fik det ved kongelig bevilling sit oprindelige navn, Hagenskov, tilbage. I 1973 blev hele herregårdsmiljøet fredet, ligeledes efter ejerens ønske. I 1977 solgtes Hagenskov til den hidtidige ejers datter, forhenværende indenrigs- og landbrugsminister Britta Schall Holberg. I 2003-04 stod hun i spidsen for udarbejdelse af en naturplan for godset. Heri fokuseres på ”hvordan kulturhistoriske og landskabsmæssige værdier kan inddrages i en traditionel indgangsvinkel til naturplaner på bedriftsniveau.” I 2005 omdannedes godset til et I/S mellem sidstnævnte og hendes søn, Jacob Schall Holberg. Kunstneren Jens Juel, der blev født i Balslev som søn af en degn og en linnedjomfru, begge ansat ved Wedellsborg gods på Vestfyn, fik sin første skoling som maler i Hamborg og kom efterfølgende på det dengang nye Kunstakademi i København. På sine udenlandsrejser til Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig sugede han til sig af alt det nye, der skete inden for hans område, ligesom han også tilegnede sig et stort kendskab til ældre hollandsk og samtidig engelsk maleri. Han forstod at omsætte disse indtryk til sin helt egen besnærende udgave af rokokoen. Jens Juel var herhjemme en af sin tids meget eftertragtede portrætmalere. Han har malet en lang række af rigets mest betydningsfulde mænd og kvinder. Han var en af de første herhjemme, der portrætterede børn med forståelse for deres fysiognomi, der er anderledes end voksnes. Jens Juel er også kendt for sine betagende landskabsmalerier, mens han stort set ikke beskæftigede sig med store udstyrsstykker som historiemaleri og mytologiske fremstillinger. Jens Juel havde som andre anerkendte og derfor travle malere i samtiden et værksted til at hjælpe sig med den omfattende produktion. Hans biograf, kunsthistorikeren Ellen Poulsen, opregner små 900 malerier fra Jens Juels værksted. Med baggrund i Jens Juels fynske rødder har Fyns Kunstmuseum gennem årene anskaffet sig en større samling af hans værker. Værket Motivet på ”Udsigt mod Frederiksgave” er identisk med baggrunden på Jens Juels store og prægtige maleri, ”Det Rybergske familiebillede”, (1797). Forrest sidder den ældre storkøbmand Niels Ryberg på en bænk og får sig en hyggelig sludder med sønnen Johan Chr. og dennes hustru, Engelke Charlotte, f. Falbe, der netop kommer gående forbi sammen med deres hund. Bag gruppen, der er indrammet af træer, er der udsyn til godsets hovedbygning og avlsbygninger med omkringliggende park og tilstødende jorder. Værket fremtræder som et i samtiden yderst moderne ’conversation piece’ helt efter engelsk 1700-tals mønster, hvor en afslappet relation mellem personerne er betonet. Juel har tydeligvis tilegnet sig udtryksformen hos de lidt ældre engelske, berømmede rokokomalere, Thomas Gainsborough og Joshua Reynolds. ”Udsigt mod Frederiksgave” har uden tvivl fungeret som en studie til det store familieportræt. Begge malerier blev i 1846 solgt på en auktion over boet efter Engelke Charlotte Ryberg til grev Preben Bille Brahe til Hvedholm. Det skal bemærkes, at Bille Brahes kone var en kusine til Engelke Charlotte Ryberg, så malerierne forblev i familiens eje indtil 1960, hvor ”Det Rybergske familiebillede” erhvervedes af Statens Museum for Kunst, mens ”Udsigt mod Frederiksgave” blev købt af Fyns Kunstmuseum. ”Udsigt mod Frederiksgave” er imidlertid ikke blot et forarbejde til det større værk, men har fået karakter af et selvstændigt maleri, idet Jens Juel har føjet en lille pastoralscene [idyliseret hyrdemiljø] til den lidt ændrede forgrund med engdrag og lave buske. Samtidig er studiens proportioner blevet strakt, så den har fået et mere horisontalt format helt i tråd med maleriets nu udprægede karakter af landskabsmaleri. I det idylliske landskab optræder et ungt par; efter deres dragter at dømme drejer det sig om bønder. Den unge kvinde danser for den unge mand, der ligger på knæ foran hende i en art frierpositur. Selv om de to skikkelser størrelsesmæssigt ikke syner af meget på maleriets flade, fanges øjet straks af det hvide og røde i deres beklædning, der lyser op i alt det frodige og sommergrønne. Himlen er tildelt mere plads i det lille maleri end i det store. Sommerstemningen er yderligere understreget af de lette skyer på det lille billede, hvor himlen er mere dramatisk på det store. ”Udsigt mod Frederiksgave” er et fint eksempel på Jens Juels evner inden for genren landskabsmaleri i den sene fase af dansk rokoko. Litteraturhenvisninger Mette Bligaard (red.): ”Hvis engle kunne male…Jens Juels portrætkunst”. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 1996. Ellen Poulsen: ”Jens Juel”, Bd. 1: Katalog, København 1991, pp. 11-26, 187, 197. Aage Rousell (red.): ”Danske slotte og herregårde. Nordvest Fyn”, Bd. 9. 2. udgave. København 1965, p. 89-104. J.P. Trap:”Danmark. Bind V, 1: Odense Amt”. København 1956, p. 510-13. Anne Christiansen, Odense Bys Museer.

Herregården
Fra Hagenskov skulle det kongelige bøndergods på 240 fæste- og ’selvejer’gårde administreres. Samtidig var Hagenskov en markant borg, hvoraf der er bevaret både det centrale voldsted og voldstedet efter et vagttårn på ejerlavsgrænsen. Under Grevens Fejde 1536 og igen under Svenskekrigen 1657-60, blev Hagenskovs bygninger ødelagt. Efter overgangen til enevælde i 1660 skænkede Frederik den 3. Hagenskov sammen med Rygård og 217 bøndergårde til Niels Banner, som blev amtmand i Assens, det tidligere Hagenskov len. Han fik det ’på livstid’, men i 1667 blev det ham yderligere givet ’til ejendom’. Herefter skiftede hovedgården navn til Frederiksgave. Først i 1962 fik gården sit gamle navn igen. Til de centrale historiske begivenheder hører, at ærkebiskop Jacob Erlandsen i 1259 blev holdt fangen på borgen, fordi han gennem en årrække havde udfordret kongemagten. Han havde vedholdende hævdet, at kirken skulle have overhøjhed over kongemagten. Striden kulminerede med Jakob Erlandsens fængsling på Hagenskov, fordi han nægtede at anerkende Christoffer den 1.s søn Eriks ret til at arve tronen. Både voldstedet ’Jacob Erlandsens Fangehul’ ved det gamle Hagenskov og ’vagttårnet’ er offentligt tilgængelige. Til Hagenskov hører en række bygninger og landskabselementer, som har stor fortælleværdi. Blandt disse er de to (næsten) ens 1600-tals porthuse - Kobbelhuset og Spindehuset - som markerer ejerlavsgrænsen. Man kan nævne Slotsmøllen, som alle Hagenskovs bønder i 1599 blev dømt til at benytte, og Dreslette Kirke, hvis besynderlige tårn skyldes, at Niels Ryberg, som ejede Hagenskov fra 1767 til 1804, i 1787 lod det indrette til observatorium. Niels Ryberg gennemførte tidligt fæstegodsets udskiftning og udflytning fra godsets landsbyer. Helnæs blev som den første landsby i Danmark udskiftet i 1769. Niels Ryberg leverede egetømmer fra egne skove og mursten fra godsets eget teglværk til de nye udflyttede gårde. Alle nye gårde var efter sigende firlængede. Da Frederik VII var kronprins boede han en periode på Hagenskov; først sammen med sin dronning, som han blev skilt fra, og side med Grevinde Danner. Godsets indflydelse på landskabet kommer stadig tydeligt til udtryk på Helnæs, idet der ved Helnæs Made ligger et usædvanligt system af små marker på begge sider af en fægyde. Markerne er omgivet af diger. Disse marker blev til efter godsets inddæmning af Helnæs Made i 1785-86, fordi gårdmændene fratog husmændene deres græsningsrettigheder. Efter lang strid skred Ryberg ind og tildelte husmændene den ubenyttede (og ringe) jord nord for ’Maden’. På selve Hagenskov byggede Ryberg den nuværende klassicistiske hovedbygning o. 1770, og etablerede et fransk haveanlæg. Den offentlige vej går igennem hovedgården. Frederiksgave (Hagenskov) blev i 1854 solgt til grevskabet Wedellsborg, som i 1926 lod halvdelen udstykke i forbindelse med overgang til fri ejendom. I 2006 iværksatte godsets ejere et større restaureringsprojekt, der omfatter istandsættelsen af ejendommens smukke kælder.

Historiske tildragelser
Ærkebiskop Jacob Erlandsen blev på Christoffer den 1s foranledning fængslet på Hagenskov i 1259. Under Grevens Fejde blev Hagenskov i 1534 erobret af grev Christoffers tropper. Heidersdorf, der var lensmand blev afsat og lenet givet Mogens Gyldenstjerne. Efter Chr. den 3s sejr blev Heidersdorft genindsat. Jacob Ulfeldt, er havde Hagenskov som len 1605-10 var fra 1607 rigsråd og fra 1609 opnåede han at blive rigskansler. Hans senere så bekendte søn Corfitz fødtes her i 1606. 1658 plyndredes og ødelagtes Hagenskov af de svenske tropper. Fra 1841 var Frederiksgave sommerresidens for den senere Frederik den 7, der var guvenør på Fyn. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Frederich Christopher Langkilde;M;25;Gift;Fraugde;forpagter af hovedgaarden Elise Magrethe Langkilde;K;28;Gift;Odense;hans hustrue Hans Alfred Langkilde;M;2;Ugift;Sønderbye sogn;deres søn Hedevig Sophie Iversen;K;31;Ugift;Odense;huusjomfrue Julius Emil Peder Sandberg;M;22;Ugift;Naskov [Nakskov];avlsforvalter Frederik Ludvig Adolph Gotlieb Detholm;M;24;Ugift;Veilbye sogn;avlsforvalter Marie Tuchsen;K;30;Ugift;Kappelev;mejerske Maren Johanne Frederichsen;K;31;Ugift;Odense;huusholderske Ane Jensen;K;29;Ugift;Odense;stuepige Cathrine Frederikke Jensen;K;20;Ugift;Odense;barnepige Rasmus Nielsen;M;20;Ugift;Fraugde;landvæsens elev Peder Larsen;M;35;Ugift;Kinte sogn [Klinte];forpagterens tjenestefolk Søren Henrichsen;M;34;Ugift;Kierum sogn;forpagterens tjenestefolk Hans Nielsen;M;29;Gift;ditto [Kierum sogn];forpagterens tjenestefolk Rasmus Christophersen;M;27;Ugift;Dreslette;forpagterens tjenestefolk Hans Jørgensen;M;25;Ugift;ditto [Dreslette];forpagterens tjenestefolk Diderik Larsen;M;28;Ugift;Sønderbye sogn;forpagterens tjenestefolk Morten Pedersen;M;22;Ugift;Dreslette;forpagterens tjenestefolk Hans Hansen;M;28;Ugift;Helnæs;forpagterens tjenestefolk Lars Christiansen;M;31;Ugift;Sønderbye sogn;forpagterens tjenestefolk Anders Larsen;M;20;Ugift;ditto [Sønderbye sogn];forpagterens tjenestefolk Niels Hansen;M;62;Gift;Kierum sogn;forpagterens tjenestefolk Thomas Rasmussen;M;43;Gift;Gamtofte;forpagterens tjenestefolk Hans Larsen;M;30;Gift;Sønderbye sogn;forpagterens tjenestefolk Lars Christophersen;M;42;Gift;Dreslette;forpagterens tjenestefolk Hans Larsen;M;27;Ugift;ditto [Dreslette];forpagterens tjenestefolk Hans Frederichsen;M;46;Gift;Tommerup sogn;forpagterens tjenestefolk Peder Jeppesen;M;18;Ugift;Thurup sogn;forpagterens tjenestefolk Niels Peder Søeberg;M;16;Ugift;Dreslette;forpagterens tjenestefolk Anders Knudsen;M;15;Ugift;Kierum;forpagterens tjenestefolk Maren Nielsdatter;K;32;Ugift;Haarbye;forpagterens tjenestefolk Maren Frederichsdatter;K;31;Ugift;Sønderbye sogn;forpagterens tjenestefolk Else Kirstine Christensdatter;K;34;Ugift;Kjøng sogn;forpagterens tjenestefolk Birthe Madsdatter;K;25;Ugift;Sønderbye sogn;forpagterens tjenestefolk Mette Hansdatter;K;31;Ugift;ditto [Sønderbye sogn];forpagterens tjenestefolk Ane Cathrine Rasmussen;K;20;Ugift;Kierum sogn;forpagterens tjenestefolk Abellone Larsdatter;K;31;Ugift;ditto [Kierum sogn];forpagterens tjenestefolk Karen Pedersdatter;K;29;Ugift;Dreslette;forpagterens tjenestefolk Kirsten Jensdatter;K;25;Ugift;Haarbye;forpagterens tjenestefolk Dorthea Hansdatter;K;21;Ugift;Jordløse;forpagterens tjenestefolk Kirsten Andersdatter;K;26;Ugift;Søebye sogn;forpagterens tjenestefolk Christiane Johanne Hansdatter;K;24;Ugift;Gamtofte;forpagterens tjenestefolk Dorthea Larsdatter;K;28;Ugift;Flemløse;forpagterens tjenestefolk

Bemærkninger til navnet
Hagenskov er nævnt første gang i 1251 i formen Hagenskouff. Forleddet er mandsnavnet Hakun. Fra 1667 kaldtes gården Frederiksgave efter Frederik den 3. der skænkede den til Niels Otto Banner. I 1962 har den nuværende ejer fået tilladelse til igen at kalde den Hagenskov.

Ejerrække
1251 Kronen ca. 1330 De holstenske grever ca. 1350 Kronen 1667 Niels Banner 1707 F. J. v. Dewitz 1765 Fr. W. Otte 1767 Niels Ryberg 1824 Staten 1854 K W. Wedell 1942 Th. Andersen 1954 P. Shall Holberg nuv. ejer Britta Shall Holberg Fælles ejer med nabogården Flenstofte 1797-1820.

Litteratur

Voldsted ved hovedgården Hagenskov


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hagenskov


Litografi. Herregården Hagenskov (Frederiksgave)


6x6 dias, farve. Affotografering af gouache, J. Hanck. Frederiksgave 1839'erne.


Jens Juel: Udsigt mod Frederiksgave på Fyn. FKM/577


Jens Juel: Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe. (Det Rybergske familiebillede). (1797). Olie på lærred. 253,0 cm x 336,5 cm. KMS 6251. Tilhører Statens Museum for Kunst. Foto: SMK Foto


Hagenskov med jorder set fra det højtbeliggende voldsted, hvor middelalderborgen lå, efterår 2006. Det er antageligt fra dette sted ca. ½ km syd for det nuværende Hagenskov, at Jens Juel har malet omgivelserne omkring godset. Dette gælder både med hensyn


Hagenskov set fra sydøst, efterår 2006. Fotoet er taget tilnærmelsesvis fra den vinkel, hvorfra Jens Juel har malet Hagenskovs bygningskompleks. Mens hovedbygningen i dag stortser ud som på Jens Juels tid, er dog sket visse ændringer med hensyn til længer


Porthus ved hovedgården Hagenskov