Haderslevvej
Haderslevvej 25. "Nordisk Solar Compani". Posthus tv. i nr 23. Bygningen også kaldet "Borgen".
Haderslevvej 2-8. Esso/Shell tankstation og til højre kolonialforretning
Haderslevvej 1-3, Kolding. Hjørnet af Gl. Dalbyvej og Sdr. Landevej (Haderslevvej 1-3). Matr. nr. 485. Leneths Jernstøberi.
Haderslevvej.
Haderslevvej 36, Kolding. Kolding Købmandsskole.
Haderslevvej 38. Kristkirken i baggrunden.
Haderslevvej. Kristkirken.
Haderslevvej 2, Kolding. Krydset Haderslevvej, Søndergade,Tøndervej og Sydbanegade. T.v. slagteri-udsalg på hjørnet af Tøndervej og Haderslev-vej, derefter bygningen, der en årrække husede Sønderbro Apotek.
Haderslevvej 50. Huset "Bellevue". Hjørnet af Haderslevvej og Bellevuegade.
Intro
Den nuværende Haderslevvej hed tidligere Haderslevgade og Sdr. Landevej. Ud til den nuværende gade har bl.a. gården Bellevue og Leneths Jernstøberi ligget.
Gården Bellevue lå syd for den gamle købstad med facade mod nuværende Haderslevvej. En nuværende adresse ville være omkring Bellevuegade 3.
Bellevue blev opført i 1830’erne af kancelliråd Albinus, fhv. apoteker i Assens. Under Treårs-krigen mødtes prøjsiske og danske udsendinge på gården 14. juli 1848 for at forhandle våben-hvilebetingelser. I forhandlingerne deltog bl.a oberst Læssøe, der er mindet ved Læssøestenen. Gården er også bekendt fra et prospekt af J.C. Bruun, hvor danske tropper 7. august 1848 drager mod syd og tilskuerne på gården iagttager tropperne med byen i baggrunden.
Albinus solgte 1857 gården til Adam F. Moltke og fra ham i ca.1860 til etatsråd S. Quistgaard. Quistgaard havde været kongevalgt borgmester i Kolding 1847-1858, men p.g.a stridigheder med de folkevalgte valgte han at trække sig fra posten og flyttede op på Bellevue. Jacob Thygesen erhvervede gården 1871. La Cour anfører i begyndelsen af 1900-tallet at gården havde et hartkorn på 3 Tdr. 6 Skpr. 2½ Alb. Det samlede areal anføres til 38 tdr. Land. Besætningen anføres som 12 køer og 3 heste og af folkehold både fodermester, forkarl, husbestyrerinde og 2 piger.
Thygesens dødsbo afhændede ca. 1910 jorden til et konsortium, hvorefte gårdens bygninger blev revet ned. Konsortiet udstykkede arealet til villaer. På det tidspunkt lå gården i Seest Sognekommune, men for at få adgang til købstadens goder som vand, lys og gas, ønskede konsortiet arealet indlemmet i Kolding Købstadskommune, hvilket lykkedes i 1913. Arealet gennemskæres nu af Læssøegade, Bellevuegade, Lykkegårdsvej og Carl Plougsvej.
Jernstøberi, der var beliggende på hjørnet af Haderslevvej (dengang Sdr. Landevej) og Dalbygade fra 1870erne til 1914. Det var ejet af fabrikant Ludvig Leneth, og under hans ledelse fremstillede de omkring århundredeskiftet 100 arbejdere alt fra kakkelovne, komfurer til mejerielementer. Støberiet oplevede en stor vækst da mange områder i starten af 1900-tallet skulle have eget mejeri. I 1914 blev jernstøberiets bygninger solgt til andelsmejeriet i Kolding, som kort herefter opførte en ny bygning.
Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni, der blev oprettet i 1919 af Jacob L. Jørgensen og Herluf Sørensen, fokuserede i starten på salg af elmålere. I de første år holdt virksomheden til i en baggård i Jernbanegade 19, for efter ganske kort tid, i 1923, at flytte til Haderslevvej 25 (bygningen tegnet af Robert Valdemar Schmidt i 1922). I årene herefter udskiltes produktionen af elektricitetsmålere i firmaet Dansk Maalerværksted, og samtidig begyndte produktionen af radioer. I 1930 omdannedes selskabet til et aktieselskab, der i 1953 blev børsnoteret. Før da, havde virksomheden oprettet filialer i flere danske byer, de første i 1929: Århus og Nykøbing Falster.
I 1938 udskiltes produktionen af radioer i et selskab efter samme fremgangsmåde som Dansk Maaler-værksted var oprettet. Firmaet bar navnet Audiola Radio.
Efter fjernsynets fremkomst i 1950erne faldt interessen for radioer, og produktionen af disse stoppede i 1958. I 1960 byggede Nordisk Solar Fabriksgården, der i dag huser Designskolen. Her lå tidligere sydbanesporet. Dansk Maalerværksted og Audiola rykkede ind kort herefter. Året forinden begyndte produktionen af et belysningsprogram, og i 1975 oprettes en industriafdeling i Kolding.
I 1981 kommer Solar Offshore til verden, mens en række firmaer i radio- og elektronikbranchen overtages. I årene herefter udvider virksomheden i udlandet, bl.a. Sverige, Tyskland og Finland.
Solar Koncernen havde i 2002 en omsætning på 8 mia. kr.