Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Haarby
Intro
Haarby er nævnt første gang 1386 i formen Harby. Forleddet kan være navneordet hår, tillægsordet hård eller navneordet harth, som betyder skov. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1361 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og dyrkningsfællesskab med Akkerup. Hårby takseredes i 1684 til ikke mindre end 281 tdr. htk. I 1844 nedsattes taksationen til 222 tdr. htk. Fra det oprindeligt endnu større ejerlav er senere udskilt torperne Akkerup og Sarup. På grænsen til Strandby lå hovedgården Højsgård, der nævnes fra 1425. I 1521 omtales Højsgårds mølle. I 1649 blev hovedgården lagt under Løgismose. Hårby stjerneudskiftedes år 1787, og siden er 12 gårde flyttet ud. SØ for Hårby vidner marknavne på Pederstrup (1572: Pederstrup Mose og -Holm) om en nedlagt middelalderbebyggelse. Godsejere og selvejere I senmiddelalder var der et betydeligt indslag af selvejergårde i byen. Omkring 1500 erhvervede 3 kronfæstere selvejerret til deres gårde. I 1555 afstod kronen 3 gårde i Hårby til Jacob Brockenhus til Damsbo, men selv herefter lå der i 1583 under kronlenet Hagenskov 13 gårde hvoraf 9 selvejergårde. Endnu i 1664 lå et betydeligt antal gårde under kronen. Blandt kronens huse var da 4 huse til præstegården i Akkerup. Blandt adelsgodset kan nævnes at 2 gårde og 1 hus i Hårby ved et skifte i 1425 fulgte Højsgård. Rigshofmester Poul Laxmand var o. 1500 i besiddelse af den betydelige Hårby Mølle (1626: 39 tdr. mel i mølleskyld) foruden som minimum 7 gårde i byen. Dette gods optræder i 1626 på skiftet efter Eske Brock og tilhørte i 1664 Vedtoftegård (Brahesholm). Den indensogns hovedgård Løgismose gør sig sent gældende, men tegnede sig i 1664 dog for 11 gårde og 3 huse. Endnu 100 år efter var Løgismoses andel 11 gårde, medens Skovgårde, Steensgård og Frederiksgave (Hagenskov) tegnede sig for henholdsvis 3, 4 og 2 gårde. I 1844 var overgangen til selveje langt fremskreden, men der var dog stadigt et betydeligt fæstegods til Arreskov, Frederiksgave (Hagenskov), Brahesminde og Søholm. I 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Hårby talte i 1600-1700-tallet ikke færre end 35 gårde. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningstallets stigning i det 19. årh. er over det normale. Hårby var i færd med at udvikle sig til bymæssig bebyggelse. I 1684 var gårdene gennemsnitlig ret store, men med betydelige variationer. Byen synes aldrig egaliseret. I 1690 nævnes det, at Anders Bille (til Løgismose) har ladet opføre et lille skolehus i byen.

Areal
1361 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.


Postkort. Algade i Haarby, det gamle apotek til venstre i billedet. 1928. Billedet tilhører Haarby Lokalhistoriske Arkiv.


Hårby Kirke. Billede fra DIS Danmark


Postkort. Algade i Hårby. Billedet tilhører Haarby Lokalhistoriske Arkiv