Hønseriet Progress


Hønseriet Progress ved Nagelsti.

Intro

Hans Hansen købte i 1922 en lille ejendom (Vadebrovej 35, Nagelsti), og startede en lille virksomhed med frilandsgartneri og fjerkræavl/ægsalg.

Om Progress

Starten var lille, – 14 kyllinger var grundlaget. Hans var uddannet som gartner fra Fyns Husmandsskole i 1916-17, men allerede som barn var han stærkt interesseret i hønseavl, og han passede sin mors høns - let hånet, af sin far, der betragtede dette arbejde som ”kvindearbejde”, og han mente således ikke, at Hans kunne ”blive til noget” med den interesse, men hønseriejer, Hans Hansen, var iværksætter.

Han blev landskendt - og kendt i store dele af verden - for sine ”hvide italienere”. De 14 kyllinger blev snart til 500 høns, som ikke alene var gode æglæggere, men også var smukke, som Hans Hansen ønskede det. Hans opnåede store resultater ved udstillinger og konkurrencer: 1. præmier og ærespræmier, bronzemedalje i London 1930, sølvbæger fra ”Det kgl. Landhusholdningsselskab”, Dronningens ærespræmie i 1937 og guldmedalje på verdensudstillingen i Rom 1933 for ”Eksteriør” og ”Afstamning”, Berlin-Leipzig i 1936, Wien i år ?, Malmø i 1937.

Hans Hansens viden om fjerkræavl betød også, at tilrejsende fra hele landet og fra udlandet opsøgte ham for at få råd og vejledning. Avlsarbejdet førte bl.a. frem til ”Nagelsti-stammen”, som var et resultat af minutiøs kontrol og stambogsføring. Næsten hele besætningen nedstammede fra en enkelt høne, mens haner blev indkøbt på grundlag af deres afstamning. Til gengæld solgte Hans Hansen sine stambogsførte haner til andre hønserier, ligesom det ene hold kyllinger efter det andet ”rejste ud i verden”.

Det var en stor dag, da den første af hans høner nåede at lægge 300 æg på et år. Ligesom han var glad for at modtage et takkebrev fra Dronning Alexandrine, da han havde foræret hende en hane til de indkøbte høner på Fredensborg.

Stuehuset brændte i marts 1946, og Falck var hurtigt fremme, men de måtte ikke begynde slukningen, før det ”lokale” brandvæsen var begyndt! – Sognerådet havde indgået en aftale med Slemminge om brandbekæmpelse, men de ”lokale” havde problemer med at kommer frem på grund af benzinmangel. Branddammen var frosset til, og vandet i brand-slangerne frøs til is. Alle reddede sig ud af det brændende hus. Beholdningen af Toreby Mejeris udbetaling til producenterne brændte. Pengene blev først erstattet, da politiet fandt de forkullede rester! Huset, der står endnu, blev så bygget.

Hans Hansen overlod sit hønseri og avlscenter til sønnen i 1955, der fortsatte i samme spor med fjerkræavl, kyllinge- og ægproduktion, og han opnåede også anerkendelse, diplomer og præmier, - men det er også en længere historie!