Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hønnerup
Intro
Hønnerup er nævnt første gang 1423 i formen Hyndorp. Forleddet er måske navneordet hynda, brugt som tilnavn i betydningen hunhund. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 349 ha. store ejerlav (incl. Hønneruplund og Tryden) var i 1682 kun 39% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af eng, mose og skov. Byen havde i 1682 toårig rotation i 4 vange, således som det er typisk for området. Byen takseredes i 1684 ret lavt til 30 tdr. htk., men ved den endelige taksering i 1688 sætter hartkornet op til 48 tdr. Nordligst i ejerlavet er udskilt Hønnerup enemærke, der i 1664 takseredes til 12 tdr. htk. og hørte med under hovedgården Hønnerup Hovgård. Enestegården Tryden opmåltes o. 1800 sammen med det gamle enemærke, nu Hønneruplund. Hønnerup stjerneudskiftedes i 1784, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1400-tallets anden halvdel nævnes hovedgården Hønnerup Hovgård, der i 1589 beboedes af en bonde, men i 1664 havde fru Dorthe Då taget ophold på gården. Den overgik inden 1671 til kronen. I 1664 var Hønnerup Hovgård på 13 tdr. htk., hvortil kom enemærket på 12 tdr. htk. (hvoraf de 3 tdr. dog skyldtes af et hus). Til hovedgården lå 3 gårde og 1 hus i Hønnerup samt enestegården Tryden. Kronen var i 1586 i besiddelse af 3 selvejergårde i byen, hvoraf den ene i 1664 var overgået til fæsterstatus. Blandt de sidste 2 gårde i 1664 må formentlig søges 'Græsholm', som Eggert Frille købte af Nisse Unkersen i 1400-tallets midte og som optræder på skiftet efter datteren i 1504. Herudover fandtes en kirke-tjenergård i 1531. De 3 gårde i Hønnerup som Jørgen Då arvede i 1475 er formentlig senere indgået i Dorthe Dås gods. Overgangen til selveje forløb tidligt. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen svinger fra 1606 til 1844 omkring 7 (i 1664 2 bolshuse på 2-3 tdr. regnet for gårde) og stiger herefter til 9. Antallet af huse er allerede ret højt i 1600-tallet og stiger i normalt omfang frem til 1844, hvorefter udviklingen stagnerer. Befolkningsvæksten er normal fra 1787 til 1845, men stagnerer herefter. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
349 ha heraf opdyrket 1682: 39% (incl. Hønneruplund og Tryden)

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1784

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Jordlodderne går helt ind til gårdene i byen men det er ikke en stjerneudsk. med rette linier. Blokudsk. i periferien.