Højryggede agre på Nørholm Hede


Højdemodelkort over Nørholm Hede, der viser niveauforskellene. Bemærk de stribede områder mod vest, som er rester af højryggede agre, hvoraf nogle muligvis kan dateres tilbage til middelalderen.


Udsigt over område på Nørholm Hede med højryggede agre.








Højryggede agre

Intro

På Nørholm Hede findes en række fortidige marker, såkaldte højryggede agre, som stadigvæk kan ses i dag. De fleste ligger i den vestlige del af heden, og nogle af dem kan muligvis dateres helt tilbage til Middelalderen.

Højryggede agre

De højryggede agre vandt indpas i ældre middelalder (Ca. 1100 e.Kr), samtidig med at hjulploven blev den mest dominerende plovtype. Den enkelte ager var ca. 10-12 meter bred og kunne være flere km lang. Dette var praktisk, når man benyttede en hjulplov, som var tung og ikke særlig let at vende med.

Man pløjede jorden på begge sider af ageren og ind mod midten, og skabte dermed en forhøjning. På begge sider blev der samtidig skabt en rende (agerren), som fungerede som dræn for marksystemerne. De højryggede agre anvendtes et stykke ind i 1800-tallet, hvor man indførte en ny plovtype og mere effektive dræningsmetoder - det gav mulighed for større marker.

Svagt synlige spor fra fortiden
Det kan være meget svært at se agrene på Nørholm Hede. I det helt rigtige lys kan man se dem som langstrækte forhøjninger under lyngtæppet. Det kan være lettere at 'føle' de tidligere marker under sine såler. Hvis man går gennem landskabet på tværs af agrene, kan man mærke, at man går lidt op og ned i terrænet for hver godt 10. meter. Markerne kan ses på luftfotos.