Højrup kirke


Højrup kirke ved Arnum. Fotograf: Henrik J. Møller

Intro

Højrup kirke ligger i bebyggelsen Højrup sydøst for stationsbyen og markedsbyen Arnum.

Højrup kirke

Højrup kirke ligger i bebyggelsen Højrup sydøst for stationsbyen og markedsbyen Arnum. Kirken er opført tilbage i 1200-tallet og placeret med på et bakketop med storslået udsigt udover bl.a. Gelså-dalen øst for kirken.

Bebyggelsen Højrup voksede sig aldrig stor, men det gjorden nærliggende by Arnum. Her gik nemlig en studedrivvej igennem fra Foldingbro i nord til Løgumkloster og Tønder i syd. Senere blev der anlagt en amtsbane gennem byen, men den blev dog allerede nedlagt i 1938. På den måde kom Højrup kirke til at ligge nærmest ude på landet.

Kirkens bygninger

Kirkens murværk består af både rhinske tufsten, granitkvadre og teglsten og står på en hulkantet granitsokkel. De ældste dele af skib og kor er fra senromansk tid, ca. 1200. Kirken havde også oprindeligt et apsis, som nu er væk. I 1855 blev kirken ramt af et lynnedslag og beskadiget. Derpå gennemførtes en større renovering og sakristiet og flere andre små tilbygninger blev fjernet. Kirken står hvidkalket og har blytag.

Tårnet er fra sengotisk tid, ca. 1500 og har et pyramideformet spir. Tårnet bærer forskellige årstal, der fortæller hvornår forskellige restaureringer er foretaget. I den sydlige mur har murankre med I S L H og 1778, vestmuren har murankre med 1752 og 1811. Tårnet har øverst oppe huller til hvert verdenshjørne. Klokken er fremstillet af Borchardt Quellichmeier i 1611. Den har en latinsk indskription, der der oversat betyder: ”B. Q. gjorde mig. Herrens ord bliver evindelig.”

Oprindeligt var der tre indgangsdøre, en dør for kvinderne mod nord, en dør mod syd for mændene og en dør via våbenhuset. Dette havde også været benyttet som skolesture, og i 1721 var det blevet forsynet med loft og skorsten. I 1881 blev indgangsdøren og våbenhuset flyttet tårnrummet, og samtidig blev våbenhuset nedrevet. I 1758 blev der opført et sakristi på korets nordside, men det blev nedrevet igen i 1856.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Danmarks Kirker
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 563


Kirkens indre

Kirken rummer meget gammel inventar, men sidst i 1800-tallet og frem blev en del vigtige genstande fjernet fra kirken og deponeret på Flensborg Museum.

Skibets loft er fra 1862. På bjælkernes oversider ligger der ældre lofter med bemalinger fra 1754-56. På den nordlige væg, hvor en dør er muret til findes en bibelsk inskription fra 1700-tallet. Endelig findes blotlagt kalmaleri over prædikestolen og i korbuen.

I korbuen mellem skibe og kor hænger et korbuekrucifiks fra o. 1200, men dog suppleret med nye arme og fødder efter at krufikset faldt ned i 1925. Desuden findes også et processionskrucifiks fra begyndelsen af 1400-tallet på skibets nordlige væg. I kirken hænger også en figurgruppe med Maria med Jesusbarnet fra 1970. Det er en udskåret kopi af en original figurgruppe fra o. 1300, som nu findes på Flensborg Museum.

Alterbordet er fra renæssancetiden. Et sæt alterstager er fra 1635 og har indskriften: Er forerit fra Anders Nissen Hørup 1635 til Hørup Kierck – Maren Andersen kun (d.v.s.kone) Et andet sæt alterstager i empirestil er fra 1798. Alterkalken er fra 1856 og er stemplet med Haderslevs bymærket, en bro. Oblatæsken fra 1775 har indskriften: ”Her. Gericht Forvalter Simonsen Paa Gielstofte Har Foræret Denne Æske Til Høyrup Kierke Den 13. October 1775”

Altertavlen er fra 1400-tallet. Midterfeltet viser Jesus som verdensdommer, flankeret af Jomfru Maria og Johannes Døberen som forbedere. Det er en kopi af et originalt relief, der sad i midterfeltet indtil 1881, og som nu er opbevaret på Flensborg Museum. På midterfeltets sidenicher findes Skt. Jørgen, Skt. Gertrud, Skt. Catharina med hjul og muligvis Skt. Laurentius. I Fløjdørene står apostlene i ordnet række. Skt. Peder har bevaret sin nøgle og Skt. Johannes sin kalk. Alle de groft udskårne figurer må være kommet fra et nærliggende lokalt værksted.

Døbefonten er i hugget granit og fra 1933, mens kirkens oprindelige døbefont står opbevaret på Flensborg Museum. Dåbsfadet og en vandspand er fra 1969.

Prædikestolen er fra 1582. I felterne findes malerier af evangelisterne. Endvidere findes en latinsk indskrift, der oversat betyder: ”Jeg lever siger Herren jeg vil ikke synderens død men at han skal omvende sig og leve.” Lydhimmelen er fra 1700-tallet.

Stolestaderne er fra forskellige perioder. De ældste stolestader findes vestligst på nordsiden, den ene med indskriften: ”SOS 1696”. Andre stolestager på nordsiden er fra 1767, og har spejlmonogrammerne MI og LL. Stolestaderne i kirkens sydside er yngre efterligninger efter stolestaderne ved nordvæggen. Lågerne har været gemt væk på kirkens loft siden ca. 1870, men er blevet istandsat og genopmalet ved en restaurering i 1968-69.

I skibets vestlige ende findes et pulpitur fra 1729, der bærer kong Frederik IV’s gennembrudte monogram. Pulipturet har også strakt sig hen langs kirkens nordvæg, men denne del blev fjernet i 1857. Pulpituret bærer kirkens orgel, fremstillet af Marcussen & Søn i 1953. Orglet afløste et ældre orgel fra 1909.

I kirken findes også flere gravmæler og epitafier. En lille mindesten har utydelig indskrift. En anden mindesten omtaler sognepræst Jens Thøgersen Ferslev, død 1712. En tredje mindesten omtaler sognepræst Mads Pedersen Schierning, død 1729. Et epitafium under pulpituret omtaler sognepræst Jens Hegelund Schierning, død 1763. I koret hænger en mindetavle over Hans Nicolaj Basse, død 1794. På skibets nordlige væg hænger en mindetavle over de faldne i sognet i Første Verdenskrig.

Forfatter: Henrik J. Møller


Kirkegården

På kirkegården findes et gravmæle over sognepræst Nicolay Baysen, død 1817.

Fra kirkegården stammer også en prismeformet romansk gravsten, der nu står opbevaret på Flensborg Museum.

Kapellet og velfærdsbygningen er fra 1970, og opført uden for kirkegårdsdige nordvest for kirken.

Højrup kirke har et stort jordtilliggende på 138 ha, heraf 98 ha skov, mose og hede.

Forfatter: Henrik J. Møller