Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Højrup - Køng sogn
Intro
Højrup er nævnt første gang 1383 formen Høthorp, hvis det altså er dette Højrup, kilden omtaler. Forleddet er tillægsordet høj, navneordet høj eller navneordet høg. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 332 ha store ejerlav var i 1688 56% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes som følge af den intensive udnyttelse ret højt til 78 tdr. htk. i 1684 mod 63 tdr. htk. i 1844. Højrup synes udflyttet og udparcelleret fra Køng-Gummerup. Nord for Højrup vidner marknavne på Korup (1682) formentlig om en nedlagt landsby af samme navn. Højrup stjerneudskiftedes i 1795, og siden er 4 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere I 1383 fordeltes ved et skifte i Ulfeldt familien 3 gårde i Højrup (her?). I 1387 nævnes væbneren Johannes Petersen Panter til H. I 1504 skrev Karl Bryske sig til H. Det er uvidst, om det drejer sig om den samme væbnergård. Skt. Knuds Kloster erhvervede gods i byen i middelalderen, ligesom Køng kirke havde 1 gård. I 1509 afstod Fåborg Helliggårdskloster 1 gård i H. til kongen i forbindelse med et mageskifte. Hertil kom i slutningen af 1500-tallet 3-4 selvejergårde under kronlenet Hagenskov. I 1538 afstod Gorfitz Viffert 1 bol i H. til Assens skole ved et mageskifte. Alt i alt var kronen i 1664 nået op på 7 gårde, medens adelsgodset kun udgjorde 4 gårde. Selvejerne var på dette tidspunkt blevet til kronfæstergårde. Omkring 1770 havde Krengerup-Søholm samlet 3 gårde, medens Søbo ejede andre 3 gårde. I 1806 bestod byen af 11 gårde (heraf 3 i selveje) samt 12 huse. Lodsejere var nu Krengerup-Søholm, Hvedholm og Søbo. Endnu i 1844 var en væsentlig del af fæstegodset intakt, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens jordtilliggende Antallet af gårde varierer tilsyneladende noget i 1600 og 1700-tallet. I forbindelse med overgangen til selveje stiger det i normalt omfang. Hustallet var allerede højt i 1806, og for det 19. årh. som helhed har såvel hus som befolkningsvækst normalt omfang. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
332 ha heraf opdyrket 1688: 56%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning ved enkelte gårde ellers er der blokudskiftet.