Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Højrup - Hillerslev sogn
Intro
Højrup er nævnt første gang 1418 i formen Hødrup. Forleddet er afledt af enten navneordet eller tillægsordet høj. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 285 ha store ejerlav var i 1688 kun 41% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med de store eng- og mosepartier. Ejerlavet skove takseredes i 1664 for 28 svins olden. Byen havde i 1688 treårig rotatation i 4 vange, hvortil kom en femte mark i årlig drift. Den takseredes i 1684 ret lavt på grund af den ekstensive udnyttelse til 44 tdr. htk. mod 56 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, hvilket formentlig hænger sammen med, at landsbyen husede en mindre hovedgård. Grænsen mod Hågerup er reguleret. Højrup blokudskiftedes i 1787, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalder af 5 selvejergårde. I 1578 afhændedes den første fra kronen til Fjellebro og i 1583 afhændedes de 4 resterende til den nyoprettede landsbyhovedgård, Højrupgård. Højrupgård kan senere under Gelskov, i hvis jordebog fra 1661, der følgelig optræder 5 gårde i Højrup. Fra 1637 beboedes Højrupgård af Gelskovs ridefoged Palle Kristensen, der inden 1664 erhvervede gården (1664: 20 tdr. htk.) og godset til ejendom. Efter hans død tilfaldt gården kronen i 1679. I 1762 var dette gods overgået til Brahetrolleborg, der da havde 6 egaliserede gårde a 8-4-1-2 1/3 tdr. htk. samt 11 huse. Kort tid herefter fik gårdene arvefæstestatus. I 1790’erne lagdes 2 af gårdene sammen til selvejergården Lykkenssæde, hvorpå der blev drevet et høravlingsinstitut med i alt 8 lærlinge i 1802. Endnu i 1903 var langt hovedparten af byen i fæste. Landsbyens udvikling Antallet af gårde (inkl. Højrupgård) var fra 1600-tallet til 1844 på 7, men faldt herefter til 5. Hustallet er ligeledes stabilt fra 1762 til 1844, men stiger herefter voldsomt ligesom befolkningstallet i forbindelse med en stationsbydels fremvækst. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen egaliseredes inden 1762.

Areal
285 ha. heraf opdyrket i 1688: 41%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i størrelse og figur.


Udsigt over Højrup stationsby med Højrupgård omtrent midt i billedet, t.v. for buskene. Højrupgård ejedes ca. 1890-98 af Frederik Feldthusen