Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Højme
Intro
Højme er nævnt første gang 1383 i formen Holmæ. Forleddet er sandsynligvis navneordet høgh, der betyder gravhøj. Efterleddet er sammensat af -um og -e. Endelsen ’-um’ kan ikke med sikkerhed siges at være endelse for forleddet, men det er det mest sandsynlige. ’-e’ er oprindelig en flertalsendelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 632 ha. store ejerlav, hvoraf i 1688 60% var opdyrket, takseredes i 1688 til 138 tdr. hartkorn og i 1844 til 121 tdr. hartkorn. Bebyggelsen er placeret på overgangen mellem Odense Å’s bækkesnet og døsislandskab mod Vest. Af det oprindelige større ejerlav, er i middelalderen torpen Dyrup udflyttet. I middelalderen reguleredes et markskel mellem Ubberud sogn og Højme, hvilket indikerer, at Højmes ejerlav mod vest oprindeligt har omfattet enkeltgårdene Knudstrup, Vosemose, Hesbjerg, Grynborg, Bøllemose og måske en del af Ravnebjerg, eftersom disse ejerlav senere skiller Højme fra Ubberud sogn. I 1688 havde Højme almindeligt trevangsbrug og en høj opdyrkningsprocent. Godsejere og selvejere I 1383 og 1472 nævnes en gård i byen i højadeligt eje, men i øvrigt dominerede de gejstlige besiddere, især Dalum Kloster. I 1533 ejede dette kloster 12 gårde, medens kronen samtidigt besad en gård og Skt. Knuds Kloster antagelig tre gårde. Med reformationen kom hele byen på kronens hænder, hvor den - med undtagelse af perioden 1662-1718 - forblev indtil den store krongodsauktion i 1764. I 1844 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Det er muligt, at det høje gårdtal i 1511 indbefatter nogle af de senere selvstændigt matrikulerede skovgårde. Fre reformationen frem til 1774 synes gårdtallet stort set uændret, idet de 13 gårde i 1610 formentlig blot afspejler enkelte gårdes skattefrihed. Befolkningen stagnerer fra 1787 til 1845, medens væksten i anden halvdel af århundredet indhenter det forsømte. I dag er ejerlavets østlige del blevet inddraget til forstadsbebyggelse til Odense. Mellem 1533 og 1587 egaliseredes de 12 gårde i byen, der hørte til Dalum Kloster, ligesom Skt. Knuds Klosters 3 gårde i byen egaliseredes inden 1664. Skønt byen således er egaliseret lodsejervis er dens regulerede præg dog tydeligt. Gårdene var i 1688, som det er alm. i Odense omegn, forholdsvis store.

Areal
632 ha heraf opdyrket 1688: 60%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Lodderne lige syd for landsbyen udskiftet i stjerneform - resten blokudskiftet i mange mindre lodder.


Postkort. Partier fra Højme. Billedet tilhører Sanderum Lokalarkiv.


Den gamle skole i Højme. Billedet tilhører Sanderum Lokalarkiv.


Højme Bryggeri. Hestevogn med øltønder. Billedet tilhører Sanderum Lokalarkiv.