Højerup gamle kirke


Højerup gamle kirke set fra luften.


Højerup gamle kirke. Parti med mandshoved fra korbuen.


Højerup gamle kirke set fra syd inden koret styrtede i havet.


Højerup gamle kirke set fra syd i tiden umiddelbart efter korets nedstyrtning.


Højerup gamle kirke set fra stranden efter korets nedstyrtning.





Højerup gamle kirke

Intro

Højerup gamle kirke ligger på kanten af Stevns Klint øst for Højerup by. Kirken er i dag et fredet fortidsminde, men fungerede tidligere som områdets sognekirke indtil 1910, hvor en ny kirke blev bygget, da man frygtede at den gamle styrtede i havet. I marts 1928 faldt kirkens kor ned af kllinten

Historie

Den oprindelige del af kirken, skibet og det nu nedstyrtede kor, menes at være opført i sidste halvdel af 1200-tallet. Tårnet, sakristiet og våbenhuset blev antageligt tilføjet et par hundrede år senere.

Kirken blev oprindeligt anlagt flere hundrede meter fra klintens kant. Klintekanten er imidlertid rykket ind ad åre, da der jævnligt sker skred langs klinten. Af frygt for nedstyrtning blev kirken lukket i 1910. I marts 1928 faldt et stort stykke af klinten ned og med det kirkens kor og den sidste rest af det østvendte kirkegårdsområde.

Kirken er bygget af kalksten, som er udvundet af Stevns Klint. Kalken blev brudt i klintens øvre del og var et benyttet materiale på egnen. Alle stevnske kirker var oprindeligt bygget af kalksten og det samme var ca. 100 kirker fordelt på hele Sjælland.

Våbenhuset er delvist opført af teglsten, de såkaldte munkesten. Viden om teglstensbyggeri kom til Danmark med munkene i middelalderen. Til produktion af mørtel, bindemidlet mellem teglstenene, brugte man brændt kalk.

Indvendigt er kirken bemalet med enkelte, endnu genkendelige kalkmalerier, primært på den nordlige væg. Kalkmalerierne viser bl.a. sankt Kristoffer, som var de vejfarendes helgen og sankt Georg (på danske sankt Jørgen) med dragen. Han var skytshelgen for riddere og soldater og påkaldtes mod spedalskhed og pest.

På kirkens sydvæg er ophængt en tavle af træ, på hvilken følgende står skrevet på latin:

"Da Valdemar den Fjerde var Konge og med største Berømmelse paa Fyn havde tilintetgjort Holstenernes stærke Hær, idet Grev Niels var taget til Fange, blev denne Kirke paa den yderste Kyst af Stevns Klint indviet af Roskildebispen Hr. Henrik Gerhardsøn, til Ære for den hellige Johannes Døber og Martyren Skt. Klemens i det Herrens Aar 1357, Tirsdagen efter Jomfru Maries fødselsdag" (12. sep.).

Citatet refererer til den genindvielse af kirken, som fandt sted i 1357. Kirken blev genindviet til skt. Clemens, som var de søfarendes helgen, og til Johannes Døberen, som var en meget populær helgen i middelalderen.

Højerup kirke hørte under kronen indtil 1682, hvor den overgik til Gjorslev gods. I årene herefter skiftedes kronen og Gjorslev nogle gange om ejerskabet. Kirken blev overdraget selskabet Højeruplund i 1933.


Sagn

Et sagn fortæller, at en skipper, som var på havet i stormvejr ud for klinten, lovede at bygge en kirke, hvis han blev frelst fra at omkomme i bølgerne. Skipperen slap med livet i behold og byggede siden kirken på det sted, hvor den i står i dag som vartegn for andre søfarende.

Et andet sagn fortæller, at kirken altid vil have lige lang afstand til klintekanten. Hver julenat flytter den sig et hanefjed indad i landet og undgår dermed at styrte i havet.


Kilder

Crawford, Barbara, The Cult of Clement in Denmark, “Historie”, 2006, nr. 2, trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s, 2006.
Jensen, Chr. Axel og Hermansen, Victor, ”Danmarks kirker, Præstø Amt” bd. I, Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S 1933-1935.
Poulsen, Henning, ”Værd at vide om Stevns Klint”, Faxe Bogtrykkeri/Offset 1985.
Skov- og Naturstyrelsen, ”Danmarks ruiner 3, Højerup gl. kirke – bevaringsarbejdet 1988-1990”, Notex-Grafisk Service Center, Søborg, 1991.