Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Højensvej
Intro
Overpløjede gravhøje på markerne syner ofte ikke af særlig meget, men de kan dog rumme mange hemmeligheder. Under den udpløjede højfyld gemmer der sig måske brudstykker af oldtidens markoverflader, partier af bopladser, som eksisterede længe før gravhøjene blev rejst - eller grave og gravanlæg, der er bygget årtusinder før gravhøjene selv. I udkanten af Svendborg findes to gode eksempler på, hvad overpløjede gravhøje kan skjule.

Fortidsmindet
Højenes hemmeligheder På Højensvej i Svendborg ligger en mark med syv overpløjede gravhøje fra ældre bronzealder. I efteråret 1985 blev marken helt uventet dybdepløjet, hvorved tre af højene fik betydelige skader. For at sikre så mange informationer som muligt, var det derfor nødvendigt at iværksætte udgravninger i både 1985 og 1986. Den ene høj stod dog ikke til at redde - her havde dybdepløjningen desværre gjort rent bord. Til trods for skaderne, havde de to øvrige gravanlæg heldigvis stadig en del at fortælle. Udgravningerne afslørede detaljer - ikke blot om gravene fra ældre bronzealder, men også om et gravanlæg samt en boplads fra yngre stenalder og om en boplads fra jægerstenalderen. Den største af højene målte 26 meter i diameter og bestod af tre højfaser. Af den yngste høj var der kun sten fra højens rand tilbage. Fra den mellemste fase var både graven - der desværre var tom for fund - og enkelte randsten bevaret. Begge højfaser hører hjemme i ældre bronzealder. Gemt under bronzealderhøjene lå imidlertid en grav fra yngre stenalder med tværpile, keramik, en skiveøkse og en økseformet ravperle. Nogle meter mod øst afgrænses højen af tre stk. to meter dybe og én meter i diameter store, stenforede stolpehuller. Graven bestod i sin tid af et træbygget kammer; hele anlægget har været dækket af en lav høj, som mod øst var forsynet med en kraftig palisade lavet af egetræ. Allernederst, godt gemt under højenes fyld, lå dele af en boplads fra jægerstenalderen. Den gav sig til kende ved små stykker flint, bl.a. enkelte såkaldte mikrolitter, dvs. pilespidser fra Maglemosekulturen. Den anden høj var lidt mindre - 20 meter i diameter. I centrum af højen lå graven, som oprindeligt havde været en bulkiste (udhulet egestamme). Egetræet var dog for længst formuldet og kun stenrammen omkring kisten lå tilbage. Mellem stenene lå en bronzeknap fra ældre bronzealder. Under højen lå et gammelt agerfelt med ardspor (ard = oldtidens plov) gemt og vidnede om, at højen oprindeligt har været anlagt på dyrket mark. Helt i bunden, dvs. under ardsporene, havde højfylden forseglet et mindre parti fra en boplads. Pladsen gav sig til kende i form af talrige stolper, hvoraf nogle formentlig udgør resterne af et sulehus fra sen yngre stenalder eller tidlig ældre bronzealder. Sammen med stolperne fandtes en flintdolk, der daterer anlægget til dolktid - perioden lige inden bronzealderen begynder omkring 1.800 f. Kr.


På lokaliteten Højensvej fremkom flere oldsager, der vidner om menneskers færden lang tid før konstruktionen af den bronzealderhøj, der blev fundet under. Bl.a. en kerneøkse fra jægerstenalderen, to tværpile, en økseformet ravperle og lerkarskår.