Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Høje
Intro
Høje er nævnt første gang 1531 i formen Høye sogn. Navnet "Høje" er en flertalsform af navneordet "høgh", der betyder gravhøj.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 1731 ha store fælles ejerlav for Høje-Lunde-Bobjerg, var i 1688 kun 25% af jorden opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med sognets skovbygdepræg. I 1692 blev sognets jord beskrevet som skovjord og rødt sand og hovednæringen som kvægdrift. Sognet havde kun 3 vange, der dyrkedes i et trevangsbrug. Høje takseredes i 1684 for 74 tdr. htk. Som typisk for skovegne, er der udparcelleret en række skovenestegårde, bl.a. Ellehaven, Kokkenborg (med 1644: 66 svins olden), og som den mest betydelige Langkildegård, der allerede nævnes 1497. I 1664 havde Langkildegård skov til 36 svins olden.

Et voldsted 'Herregården' ved Langkilde vidner formentlig om, at denne gård oprindelig har været et væbnergods. I senmiddelalderen var den, og størsteparten af sognet, på Odensebispens hænder. Nakkebølles 8 gårde i Høje havde i 1664 skov til 30 svins olden. Høje var i 1500-tallet en sogneby, skønt kirken ligger i nabobyen Lunde. Høje strimmeludskiftedes i 1796, og siden er 7 gårde udflyttet.

Godsejere og selvejere
Da kronen overtog det tidligere bispelen Ørkild ved reformationen i 1536, lå herunder bl.a. Langkildegård og 16 gårde (heraf 6 egaliserede) i Høje og Lunde. Flere af gårdene var dog rene småbrug. Byen lagdes under Nyborg len, der i 1563 havde 13 gårde (heriblandt 1 selvejergård) og 1 hus i byen. I 1664 havde kronen afhændet halvdelen af byen til Nakkebølle. Efter frasalget af det sidste krongods var byen omkring 1770 delt mellem Løjtved, Rødkilde, Mullerup, Rygård og Hvidkilde. Overgangen til selveje skete tidligt, og var næsten afsluttet i 1844.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde lå i 1500-1700-tallet omkring 15, hvoriblandt der dog var flere rene småbrug. Overgangen til selveje ledsagedes af en fordobling af gårdtallet frem til 1844 ligesom hus- og befolkningsvæksten frem til 1844 var markant. Gårdene var i 1684 i gennemsnit lidt under normalstørrelse. Byen synes aldrig egaliseret i sin helhed.


Areal
Inkl. Bobjerg og Lunde: 1731 ha heraf opdyrket 1688: 25%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning.