Højbygård herregård


Hovedbygningen på Højbygård med sønder sidelænge delvist skjult bag træet.


Den store magasinbygning med hovedbygningen i baggrunden


Vognporten på Højbygård

Intro

Højbygård var i 1700-tallet Lollands største herregårde med 166 tdr. hartkorn og 106 hoveripligtige fæstegårde under sig. Trods sin størrelse har Højbygård siden 1600-tallet ikke været forsynet med en præsentabel hovedbygning. I henved 200 år fungerede den alene som forpagtergård.

Fredning

Højbygård
Højbygårdvej 20A
4970 Rødby

Hovedbygning (slutningen af 1600-tallet, ombygget og udvidet 1761), magasinbygning (slutningen af 1600-tallet, sønder sidelænge og vognport af bindingsværk samt den mellem disse bygninger værende brolægning.

Fredet i 1971

BBR-nummer: 360-24943-1 - hovedbygning
BBR-nummer: 360-24943-9 - magasinbygning
BBR-nummer: 360-24943-3 - sidelænge (sønder sidelænge)
BBR-nummer: 360-24943-4 - vognport


Den tidlige historie

Højbygård kendes fra kilder fra 1397, og var oprindeligt en landsbyhovedgård i Højby. Først i 1718 blev landsbyen endelig nedlagt, da kronen inddrog de sidste gårde under hovedgården. De ældste bygningsmasser kendes ikke. Af det middelalderlige anlæg – som formentlig har været befæstet – er kun placeringen i et relativt utilgængeligt terræn, omgivet af flade, oprindeligt vandfyldte, enge tilbage. Fra kilder vides, at Claus Krummedige (-1500) foretog større byggearbejder på Højbygård omkring 1489.


Ejerrække

Ejerrække:

-1397- Iven Bramsted (-) til Højbygård

Før 1400 Slægten Kabel
-1400- Inger (Karen?) Kabel (-) til Højbygård
Gift med Axel Gøye (-) til Krenkerup
Ved arv til datteren: -1450- Inger Gøye (-) til Højbygård
Gift med Henning Walkendorf (-1475)
Ved arv til datteren:
-efter 1477 Karen Henningsdatter Walkendorff (-efter 1477) til Højbygård
Gift med Erik Krummedige (-)
Ved arv til sønnen:

efter 1477-1500 Claus Krummedige (-1500) til Højbygård
Gift første gang med Drude Rønnov (-)
Gift anden gang med Else Thott (-)
Ved arv til datteren:
1500-1555 Drude Krummedige (1493-1555) til Højbygård
Gift 1521 med Otto Krumpen (1473-1569) til Skjøtterup, Overgård og Trudsholm
Ved arv til halvsøsterdatteren:
1555-1590 Helvig Hartvigsdatter Ulfeldt (1531-1601) til Højbygård
Gift med Steen Bille (1522-1590) til Kærsgård
Ved arv til sønnen:
1590- Knud Bille (-) til Billeskov, Kærsgård og Højbygård
Gift 1575 med Hilleborg Gyldenstierne (1548-)
Ved
-1638 Holger Bille (1586-1638) til Billeskov, Bjørnsholm og Billeskov
GIft med Anne Juul (-1634) til Mejlgård og Palstrup Ved salg til:

1638-1644 Henrik Rantzau (1590-1644) til Schmoel, Hohenfelde, Hvolgård og Højbygård
Gift 1619 med Ida Pogwisch (1605-)
Ved arv til sønnen:
1644-1685 Christopher rigsgreve Rantzau (1623-1696) til Schmoel, Hohenfelde og Højbygård
Gift første gang med Salome Rantzau (-ca. 1675)
Gift anden gang 1678 med Dorothea Hedevig prinsesse af Slesvig-Holsten-Nordborg (1636-1692)
Ved udlæg i gården til:

1685-1725 Kronen
1718-1725 udlagt til ryttergods
Ved salg til:

1725-1757 Abraham Lehn (1701-1757) til Priorskov, Fuglsang, Højbygård og Berritsgård Gift 1727 med Sophie Amalie Edinger (1700-1768)
Ved arv til sønnen:

1757-1804 Poul Abraham friherre Lehn (1732-1804) til Orebygård, Berritsgård, Højbygård, Lungholm, Hvidkilde og Nielstrup
Gift 1761 med Erica Christine Cicignon (1744-1792)
Ved arv til datteren:

1804-1805 Johanne Frederikke friherreinde Lehn (1775-1805) til Lungholm og Højbygård
Gift 1795 med Frederik von Wallmoden (1764-1823)
Ved arv til nevøen:

1805-1831 Poul Godske lensbaron von Bertouch-Lehn (1796-1831) til Lungholm og Højbygård, fra 1819 baroniet Sønderkarle
Gift 1821 med Henriette Margaretha Klauer (1793-1836)
Ved arv til sønnen:

1831-1905 Johan Julian Sophus Ernst lensbaron Bertouch-Lehn (1826-1905) til baroniet Sønderkarle
Gift første gang 1848 med Caroline Susanne Ewald (1826-1851)
Gift anden gang 1853 med Anna Sophie Nathalie komtesse Holck (1824-1891)
Ved arv til sønnen:

1905-1928 Poul Abraham lensbaron Bertouch-Lehn (1855-1928) til baroniet Sønderkarle, fra 1925 Lungholm og Højbygård
Gift 1879 med Frederikke Catharine Sophie Løvenskiold (1857-1937)
Ved arv til enken:

1928-1937 Enken Frederikke Catharine Sophie lensbaronesse Bertouch-Lehn (1857-1937) til Højbygård
Ved arv til sønnen:

1940-1957 Rudolph Frederik Carl Adam baron Bertouch-Lehn (1891-1976) til Højbygård
Gift 1916 med Olga Elema Burchard Trevino (1890-1976)
Ved overdragelse til sønnen:
1957-1986 Poul Christian baron de Bertouch-Lehn (1922-2012) til Lungholm og Højbygård
Gift 1947 med Eva Jeanne Pade (1925-)
Ved overdragelse til sønnen:

1986-2011 Eric Rudolph baron de Bertouch-Lehn (1956-) til Lungholm og Højbygård
Gift 1986 med Camilla Josephine Marie komtesse Holstein-Ledreborg (1959-2010), skilt
Ved overdragelse til sønnen:

2011- Nicolas Erik Carl Poul Johan Dmitri baron de Bertouch-Lehn (1986-) til Lungholm og Højbygård
Gift 2015 med Eva Maria Marcher (1988-)


Svenskerkrigene

Under Svenskerkrigene 1658-59 blev Højbygård ødelagt, og måtte efterfølgende genopbygges. Midterpartiet af den nuværende hovedbygning er formentlig rejst i den forbindelse, ligesom den to stokværk høje magasinbygning blev opført umiddelbart efter, omkring 1670.


1700-tallet

Højbygård blev i 1718 udlagt til det lollandske rytterdistrikt for en kort periode, for i 1725 at blive solgt til Abraham Lehn (1701-1757), som opførte et nyt – nu forsvundet – fæhus (stald). I 1757 underkastede sønnen Poul Abraham Lehn (1732-1804) Højbygård en om- og udbygning opført af tømmer fra godsets skove. Flere nye frilagte bygninger kom til, bl.a. en ny kostald og tærskelade, ligesom den søndre sidelænge og vognporten formentlig daterer sig til dette tidspunkt.

Hovedbygningen undergik i 1761 ligeledes en større ombygning, og fik i den forbindelse tilføjet fem fag mod nord og to fag mod syd. De gamle murskifter i det oprindelige hus blev samtidig udskiftet, ligesom et nyt tag blev lagt. I den nordre ende indrettedes opholdsrum til herskabet, når de var på besøg fra Berritsgård, mens den resterende del indrettedes til beboelse for bestyreren.


Forpagtergård

Efter Højbygård i 1725 kom i familien Lehns eje har gården – kun afbrudt af kortere perioder – fungeret som en avlsgård. I 1700-tallet underlagt familien Lehns lollandske hovedsæde Berritsgård. I 1803 blev Højbygård knyttet sammen med Lungholm i stamhuset Sønderkarle for familien Bertouch-Lehn – fra 1819 i baroniet af samme navn. Siden har de to herregårde været i fælleseje bortset fra en kort periode i 1900-tallet. 1864 brændte den østlige del af ladegården og nye, solide og i samtiden yderst moderne stalde og lader, sammenbygget i T-form, kom til.


Nyere tid

Hovedbygningen undergik omkring år 1900 en renovering, hvor bl.a. lofterne nyopsattes og vinduerne udvidedes i den nordre del af hovedbygningen. I 1912 tilbyggedes en sovekammerfløj mod vest. I forbindelse hermed skiftede bemalingen af vinduerne formentlig fra en mørk til en lys maling. Den nordre sidelænge – som lukker gårdsrummet ved hovedbygningen af mod nord, og som ikke indgår i fredningen – blev i 1943 nedrevet og genopført ved arkitekt E. Ørnsholt (1887-1978).