Højby Elektricitetsværk


Højby Friskole i forgrunden. I baggrunden vindmøllen og elktricitetsbygningen.


Elektricitetsbygningen med vindmøllen. Højbyvej er mellem bygningen og pilestammen.


Elværkspasser Svend Madsen i elværksbygningen.


Elværksbygningen med gadekæret til højre i baggrunden.

Intro

I Højby havde gårdmændene et ønske om at få "det hvide lys" ind i stuerne. I 1909 stiftedes Højby Elektricitetsværk og en ny bygning blev bygget samme år.

Historie

Stiftende generalforsamling.
Mandag den 26. juli 1909 blev der holdt stiftende generalforsamling, hvor gdr. Niels Kr. Nielsen, ”Bakkegården”, blev formand, gdr. Jens Poulsen Jensen, ”Østergård”, næstformand og brugsuddeler Frede Nielsen kasserer og regnskabsfører.
Og allerede dagen efter købte den nyvalgte bestyrelse af gdr. Hans Laurits Hansen, ”Lindegården” på vegne af aktionærerne det stykke jord, der nu har adresserne Svendborgvej 321-323 for en pris af 1.700 kr.

Bygningen opføres.
Murermester Lars Kr. Nielsen og tømrermester Niels Nielsen, begge i Højby, opførte bygningen og leverede materialerne efter regning.
Den 7. august var aktionærerne samlet for at drøfte anskaffelsen af en dieselmotor fra Burmeister og Wain til en pris af 8.000 kr., hvilket blev vedtaget.
Den 14. august mødtes aktionærerne sammen med konsulent Bjerre Askov for at tage stilling til, hvem af de 5 firmaer, der havde budt på opgaven, der skulle have hovedentreprisen. Det blev fimaet Jørgensen & Blickfeld som lavest bydende, prisen 8.995 kr.
Det blev på generalforsamlingen den 28. september vedtaget, at der kunne optages nye medlemmer mod køb af en aktie for hver 25. lampesteder og en aktie for hver 5 HK-motor, der blev installeret eller (som købere) betale en merpris i forhold til aktionærerne på 5 øre pr. kWh.

Elværket starter op.
Den 1. november 1909 blev elværket sat i gang. Den samlede anlægssum var kr. 27.482,50, der blev finansieret ved optagelse af et lån i Landbosparekassen på 12.000 kr., aktiekapitalen på 13.000 kr. samt et lån fra Christen Larsen, ”Fuglekilde”, på 2.500 kr.


Personale

Elværkpasseren.
En mand ved navn Felthausen bliver spurgt, om han kan tænke sig at passe værket for 400 kr. årligt plus 4 øre pr. sæk korn à 50 kilo, der bliver malet på værket.
Der er ikke noget referat af dette møde med Felthausen, men i efteråret 1910 stiller elværkspasser, Hans Christensen, Højby mark, krav om lønforhøjelse, hvilket imidlertid af bestyrelsen bliver afvist på generalforsamlingen den 18. november 1910. Ved samme lejlighed besluttes det ved først given lejlighed at sælge den jord, der har adressen Svendborgvej 323.
Den 10. december 1909 blev Svend Madsen, Højby mark, ansat som maskinpasser og havde stillingen til værket lukkede.


Udvidelse

I løbet af 1910 var der 16 aktionærer i alt, der tilsammen havde 33 aktier à 500 kr.
På et bestyrelsesmøde den 11. september 1911 solgte bestyrelsen til elværkspasser Svend Madsen det stykke jord fra, beliggende syd for elværket, hvor Svendborgvej 323 ligger i dag, og hvor han i 1914 opførte en beboelse til sig selv.

Højby mark, Sydmarken.
Fra 18 beboere, dvs. størsteparten af beboerne syd for Højby by, blev der i 1912 rettet henvendelse til elværkets bestyrelse, om det var muligt at få strøm fra Højby Elektricitetsværk. Aktionærerne holdt et møde, hvor de fremsatte 2 tilbud, men det fremgår ikke af protokollen, hvordan forhandlingerne af ovennævnte forløb. Værket blev imidlertid ikke udvidet, hvilket havde været en forudsætning.
Johannes Hansen, Højby Maskinfabrik, fortæller, at beboerne på sydmarken i 1922 gik sammen med Årslev og dannede Årslev Transformatorforening, hvor man fra starten fik strømmen fra Odense kommunale Elværk.

Vindmølle i krigsårene.
I 1917 blev det nødvendigt at sætte prisen for elektriciteten op pga. de store prisstigninger som følge af krigen 1914-18, samt at bestyrelsen havde besluttet at opsætte en vindmølle til drift af dynamoen, idet dieselolien var steget meget og ligeledes var svær at fremskaffe.
Vindmøllen kostede 18.000 kr. og blev finansieret ved et lån i Landbosparekassen og hos en af aktionærerne.

Ekstra dynamo på mejeriet.
I 1918 kneb det for værket at levere den strøm, som forbrugerne ønskede, så man installerede derfor en ekstra dynamo på Højby Mejeri.

Højby mark, Nordmarken.
I 1925 kommer der en forespørgsel fra beboerne nord for byen - nuværende Hollufgårdsvej, om at få leveret strøm til samme priser som de øvrige købere betalte, mod at de selv betalte ledningsnettet.
Dette ville kræve en udvidelse af værket, men på en ekstraordinær generalforsamling viste det sig, at der ikke var tilstrækkelig opbakning for en udvidelse.
Den 3. og den 20. aprilafholdes ekstraordinær generalforsamling, der begge gik ind for at aftage hele strømforbruget fra Odense Elektricitetsværk i fremtiden.


Afvikling

Elværksbygningen sælges.
To på hinanden følgende generalforsamlinger 3. og 20. april 1925 besluttes at elektriciteten skal leveres af Odense Elektricitetsværk.
Højby Elværks bygning blev solgt til karetmager Christian Larsen Bihl for 4.500 kr. til overtagelse den 15. januar 1927.
Og fra samme år ændredes navnet på aktieselskabet til Aktieselskabet Højby Elektricitetsforsyning, hvor nye vedtægter blev vedtaget.


Statistiske data

Anlægsssum kr. 27.482,50.

Aktiepriser

??? aktiekøbere fra starten.

Aktiekapital kr. 13.000,00.

Optagelse af lån:
Landbosparekassen kr. 12.000,00.
Christen Larsen, Fuglekilde, kr. 2.500,00.

Kapital i 1910:
16 aktionærer.
33 aktier á kr. 500,00.

Vindmøllen:
Anskaffelsessum i 1917: Kr. 18.000,00
Finansieret ved lån i Landbosparekassen og
en unavngiven aktionærer.

Elektriciteten leveres af Odense Elektricitetsværk fra 1925.

Salg af bygning i 1927: Kr. 4.500,00.