Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Høed
Intro
Høed er nævnt første gang 1425 i formen Høtwith. Forleddet er sandsynligvis navneordet hø. Efterleddet er ’-tved’, der betyder rydning, fældet skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 186 ha store ejerlav var i 1684 54% opdyrket. Byen indgik i et dyrkningsfællesskab med Voldtofte (uregelmæssigt tovangsbrug), og ejerlavet er derfor næppe afgrænset før udskiftningen. Opdyrkningsprocenten må derfor tages med et vist forbehold. I 1684 takseredes byen for 30 tdr. htk. og i 1844 til 36 tdr. htk. Byen har tydeligvis karakter af at være opstået som en skovrydningsby i periferien af Voldtoftes ejerlav. Omkring 1800 var der kun spredte rester tilbage af skoven. Byen blokudskiftedes i 1791. Godsejere og selvejere I 1400-tallet lå 1 af byens gårde til Løgismose, medens 1 anden gård i 1425 tilhørte Østrupgård. Under kronlenet Hagenskov lå 2 gårde i 1583 og endnu i 1664. På dette tidspunkt tilhørte adelsgårdene Damsbo og Løgismose. I 1667 overgik Hagenskov gods til adelig besiddelse. Omkring 1770 var byens gårde delt op på bl.a. Løgismose, Frederiksgave (Hagenskov) og Søbo. Inden 1844 var overgangen til selveje stort set fuldbyrdet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er forholdsvis konstant fra 1600-tallet op til 1903, hvorimod hus- og befolkningstallet nærmest eksploderer i 1800-tallet. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
186 ha heraf opdyrket 1688: 54%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1791

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige figurer.